En 23-årig ukrainsk mand har mistet livet i en arbejdsulykke mandag formiddag på et skib på havnen i Esbjerg. Det oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi til avisen JydskeVestkysten. Nicolaj Hølmkjær bekræfter over for Ritzau hændelsen.
Han forklarer, at Arbejdstilsynet og Søfartstilsynet skal undersøge nærmere, hvordan arbejdsulykken kunne gå til. Det er rutine, at Arbejdstilsynet bliver tilkaldt, når der er tale om en arbejdsulykke. Hølmkjær forklarer, at uheldet skete under losning af skibet.
- Det er noget tungt materiel, som er ved at blive losset, da han kommer i klemme, siger han.
Vagtchefen oplyser desuden, at den unge ukrainers pårørende skulle være blevet underrettet. Manden arbejdede på skibet, men har adresse i Ukraine, hvorfor politiet skal kontakte den ukrainske ambassade i Danmark, der formidler budskabet til mandens pårørende.
Det er kun lidt over en måned siden en arbejder på Esbjerg Havn senest mistede livet. I april mistede en 60-årig kranfører således livet på havnen.
amp / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.