De ukrainske myndigheder siger, at Rusland sendte flere end 40 missiler og 40 droner ind over deres land natten til torsdag og ødelagde dele af dets elnet. Flere eksplosioner rystede den nordøstlige storby Kharkiv, siger byens borgmester, Ihor Terekho.
Ukraines energiminister, Herman Halushtjenko, siger på det sociale medie Telegram, at angreb var rettet mod kraftværker og elnettet i områder omkring Kharkiv, Zaporizjzja, Lviv, Odesa og Kyiv.
Over 200.000 fik ødelagt deres elforsyning ved angrebene, siger talsmænd for præsident Volodymyr Zelenskyjs kontor.
Zelenskyj gentog efter angrebene natten til torsdag, at Ukraine har brug for et bedre luftforsvar. Det ukrainske luftvåben siger, at det nedskød 18 russiske missiler og 39 droner hen over natten.
Zelenskyj fordømte onsdagens angreb i sin daglige aftentale til nationen.
- Russiske terrorister bliver ved hver eneste dag og nat ved vores grænse og områderne langs frontlinjen, lød det.
Zelenskyj sagde desuden, at han har diskuteret den ukrainske missilproduktion med landets øverste militære ledelse og repræsentanter fra forsvarsindustrien.
/ritzau/Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.