For at finansiere det planlagte loft over gas- og el-priser har den tyske forbundsdag åbnet mulighed for at optage lån på op til 200 mia. euro eller omregnet cirka 1500 mia kr.
Låneloftet blev vedtaget fredag med stemmerne fra regeringskoalitionen, der består af det socialdemokratiske SPD, De Grønne og det liberale FDP.
Regeringen vil bruge pengene på at indføre et prisloft på et prisloft over priserne på varme og elektricitet til både private og virksomheder. Det skriver nyhedsbureauet DPA ifølge Flensborg Avis.
- Det er en god nyhed for alle, der bekymrede for deres udgifter til varme og elektricitet samt for håndværkere og virksomheder, understregede den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz i forbundsdagen.
Opposition efterlyser plan for brug af pengene
Endnu er det uvist, om forbundsregeringen vil følge forslagene fra en ekspertkommission, der blandt andet har indstillet, at staten overtager gaskundernes acontobetalinger for gas i december og herefter lægger loft på priserne fra marts. Oppositionen kritiserede derfor, at man overhovedet ikke ved, hvad de mange milliarder bliver brugt til.
- Normalt overvejer man først, hvad man vil købe, og hvad det koster. Så spørger man banken. Regeringen vil gøre det modsatte, supplerede Mathias Middelberg, der er næstformand i i den konservative CDU/CSU-gruppen i forbundsdagen.
Den tyske rigsrevision kritiserer, at milliarderne skal bruges fordelt over flere år frem til 2024. Det er i modstrid med princippet om, at statens budgetter altid bliver vedtaget for et år af gangen.
Kunstigt lave gaspriser vil i sig selv sænke prisen på den del af elektriciteten, der produceres i gasfyrede kraftværker. Men regeringen har desuden planer om et egentligt prisloft på el. Også i forbindelse med dette er detaljerne dog sparsomme.
Siden coronakrisens begyndelse i 2019 har parlamentet gentagne gange tilladt store lån. Først handlede det om corona-hjælp til borgere og virksomheder, mens det i mellemtiden er blevet følgerne af det russiske angreb på Ukraine med eksploderende priser og høj inflation, som er begrundelsen
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.