DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Eksplosionerne på Nord Stream medførte, at store mængder gas løb ud i Østersøen. (Arkivfoto).
Danish Defence Command/Reuters

Tyskland: Endnu ingen beviser for russisk sabotage på Nord Stream

Flere lande undersøger sidste års Nord Stream-lækager. Tyskland har lige nu ikke bevis for russisk sabotage.  
6. FEB 2023 8.20
Sikkerhed

Tyske efterforskere har indtil videre ikke fundet nogen beviser for, at Rusland stod bag eksplosioner på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 i september. Det siger den tyske chefanklager Peter Frank i Die Welts søndagsmagasin. Det tyske nyhedsbureau dpa har læst interviewet på forhånd.

- Det kan ikke bevises på nuværende tidspunkt. Efterforskningen fortsætter.

Tyskland har ved hjælp af to skibe samlet vand- og jordprøver samt rester fra gasledningerne. Stedet, hvor eksplosionerne fandt sted, er også blevet undersøgt og dokumenteret grundigt, skriver dpa.

- Vi er nu ved at undersøge det her kriminalteknisk, siger den tyske anklager.

I alt fire lækager opstod efter eksplosioner på de vigtige gasledninger Nord Stream 1 og 2, der løber fra Rusland til Tyskland. Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år.

Måske umuligt at pege på bagmænd

Det var ikke dansk farvand, men derimod i det, der kaldes for Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det danske farvand går ud til 12 sømil - knap 24 kilometer - fra kysten. Derefter følger den eksklusive økonomiske zone.

Danske og svenske undersøgelser har vist, at der var tale om overlagt sabotage, men der er ikke peget på lande, der kunne stå bag eksplosionerne.

Den amerikanske avis The Washington Post skrev i december med henvisning til udtalelser og vurderinger fra diplomater og efterretningskilder, at der ikke er fundet nogen klare beviser for, at Rusland selv står bag angrebene.

Det hævdede flere vestlige regeringer og analytikere efter eksplosionerne. Nogle kilder har ifølge The Washington Post udtalt, at det måske aldrig bliver muligt at få fastslået, hvem der stod bag sabotagen.

Nord Stream 1 og 2 har en fælles årlig kapacitet på 110 milliarder kubikmeter - mere end halvdelen af Ruslands normale gaseksport.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/tyskland-endnu-ingen-beviser-for-russisk-sabotage-paa-nord-stream

GDPR