
Energikrisen, som førte høje energipriser med sig, fik flere danskere til at sætte solceller på tagene. Således steg antallet af mindre solcelleanlæg, der primært er opstillet hos private, er steget fra 106.000 i 2022 til 126.000 i 2024. En stigning på næsten 20 pct. Det viser tal fra Energinet, som Energistyrelsen har udtrukket for Gjensidige og NRGi.
Men trods den store stigning i solcelleanlæg på få år, så er interessen blandt danskerne for selv at producere grøn strøm langt fra kølnet af. Det oplyser Gjensidige i en pressemeddelelse.
I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi, svarer hele 45 pct. af de adspurgte husejere nemlig, at de godt kunne tænke sig at få installeret solceller i hjemmet. Men samtidig svarer hver tredje, at de ikke ønsker at gå videre med det, da de ikke vurderer, de får en økonomisk fordel ud af det.
Og både den store interesse og usikkerhed om økonomien er fuldt forståeligt, da det er noget, der historisk har fyldt hos danskerne omkring solceller, lyder det fra Bo Halm Andersen, der er energikonsulent i NRGi. Men efter hans vurdering kan det dog være økonomisk rentabelt at investere i et solcelleanlæg.
- Der er flere fordele ved at investere i solceller, også når vi tager de økonomiske briller på. Når du producerer din egen elektricitet fra solceller, kan det først og fremmest dække en del af dit eget strømforbrug, og det vil alt andet lige resultere i en lavere elregning, siger Bo Halm Andersen, der også lægger vægt på, at solceller kan bidrage til, at boligens energimærke bliver forbedret.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.