Over ti måneder efter en skarp kritik fra Statsrevisorerne mangler Danmark fortsat et havmiljøberedskab, der lever op til lovgivningen og internationale forpligtelser. Og trods udmeldinger fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om, at en plan for at afbøde problemerne var på trapperne, er der stadig intet sket politisk.

Det konkluderer Rigsrevisionen, der fører tilsyn med offentlige myndigheder, i et nyt notat, der følger op på en beretning fra januar. Her viste en undersøgelse, at beredskabet ikke kan håndtere alle typer af forurening, som loven kræver. Og kapaciteten er ikke tilstrækkelig. Desuden kan beredskabet ikke handle hurtigt nok.

- Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Forsvarsministeriet dermed udsætter det danske havmiljø for en unødig risiko for forureningsulykker, skrev Statsrevisorerne.

Dengang lød det fra Troels Lund Poulsen, at ministeriet havde "igangsat en afdækning af mulighederne for at afbøde problemerne med det nuværende havmiljøberedskab". Det arbejde skulle efter forventningen være afsluttet i marts. I en redegørelse til Rigsrevisionens beretning oplyste ministeren, at der ville kunne træffes en beslutning om havmiljøberedskabet inden sommeren 2024. Det blev siden udskudt til i løbet af september 2024.

I slutningen af august fik havmiljøberedskabet dog nyt hjem, da ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab med Torsten Schack Pedersen (V) i spidsen blev oprettet.

Men han er heller ikke blevet færdig med arbejdet.

- Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab oplyser, at der fortsat er brug for mere tid til at få udarbejdet et grundigt beslutningsoplæg vedrørende håndteringen af havmiljøberedskabet, som kan drøftes i forligskredsen. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende, lyder det i notatet.

- Ministeren oplyser ikke, hvornår et beslutningsoplæg forventes færdigt, så det kan drøftes i forligskredsen, lyder det videre.

Forsvarsministeriets beredskab består primært af fire miljøskibe. Det blev i 1996 vurderet, at skibene var forældede. Men først tidligst i 2032 kan nye skibe overtage beredskabet fuldt ud, har Forsvarsministeriet tidligere vurderet. Og derfor er der brug for en løsning indtil.

Der sejler årligt omkring 70.000 skibe gennem Storebælt og Øresund ifølge DanPilot, som er den statslige lods i Danmark. Og på grund af snævre passager og områder med lav dybde er der risiko for, at skibene kan kollidere eller gå på grund i de meget trafikerede farvande.

Senest i oktober 2023 gik en færge på grund ud for det sydøstlige Sverige. Den lækkede store mængder olie. Det største olieudslip i Danmark skete i 2001, da et tankskib og et fragtskib kolliderede, hvilket betød, at 2000 ton olie flød ud i Østersøen. Det kostede 20.000 fugle livet ved Falster.

jel /ritzau/

Trods risiko for havmiljøulykker har minister stadig ingen beredskabsplan