DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Tre nye vindmøller i Aarhus kan påvirke rekordmange naboer

Nrgi skal tilbyde opkøb af 51 ejendomme nær planlagte vindmøller.
3. MAR 2025 13.54
Energi
Klima
Plan & Byg
Teknik & Miljø

Aarhus Kommune skal snart behandle et forslag om at opstille tre 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs. Hvis byrådet godkender projektet, vil det blive den største sag i Danmark, hvor naboer har krav på kompensation for værditab på deres ejendomme. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Energiselskabet Nrgi står bag projektet, som vil berøre op mod 90 boliger i området. Af disse ligger 51 husstande under 900 meter fra vindmølleområdet og har dermed ret til at kræve, at Nrgi køber deres ejendom, hvis de ikke ønsker at blive boende. 

- Det er fuldstændig rigtigt, at vi skal tilbyde at købe 51 ejendomme, men dermed jo ikke sagt, at alle vil sælge. De enkelte grundejere får muligheden for at komme af med deres ejendom, og hvis de vil sælge, er vi forpligtet til at købe den enkelte ejendom, siger adm. direktør for Nrgi Renewables Jakob Bundgaard, der er adm. direktør i Nrgi.

Salgsoptionsordningen blev indført ved lov i 2020 og giver ejere af beboelsesejendomme mulighed for at kræve deres bolig opkøbt, hvis den ligger inden for en afstand på op til seks gange vindmøllens højde. Ejendommene vil efterfølgende blive forsøgt solgt videre af Nrgi.

Flere beboere i området frygter dog betydelige værditab. Ifølge en analyse fra Aarhus Universitet fra 2023 kan boliger tæt på store vindmøller opleve et prisfald på 5-10 pct. afhængigt af afstanden. Derudover kan skyggekast fra møllerne yderligere reducere ejendomsværdien.

Byrådet i Aarhus forventes at træffe en endelig beslutning om projektet i december efter en offentlig høring.

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/tre-nye-vindmoeller-i-aarhus-kan-paavirke-rekordmange-naboer

GDPR