DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Aalborg Portlands pilotanlæg til CO2-fangst i Aalborg. Måske kan noget af CO2'en herfra i fremtiden havne i undergrunden i Thorning. (Arkivfoto.)
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

To selskabet har budt ind på CO2-lagring i Midtjylland

Energistyrelsen har modtaget to bud på at lagre CO2 i et område ved Thorning i Midtjylland.
11. NOV 2024 13.22
Carbon Capture & Storage
Udbud

Siden 30. september har Energistyrelsen har et udbud igang, hvor virksomheder kunne søge om tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring af CO2 i Thorning-området i Midtjylland. Udbuddet udløb i dag, og Energistyrelsen har modtaget to ansøgninger fra følgende aktører i form af Norne Thorning Storage ApS og Storegga Danmark ApS. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

"Energistyrelsen vil i den kommende tid gennemgå ansøgningerne og vurdere ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet og de arbejdsprogrammer, som selskaberne har tilbudt i ansøgningerne. Inden der bliver givet en tilladelse, skal klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg om, hvilken tilladelse, der ønskes udstedt," lyder det fra styrelsen i pressemeddelelsen om den videre proces.

Den danske undergrund rummer flere steder gode geologiske forhold for at lagre CO2. Fem danske områder på land er identificeret som potentielt velegnede til sikker lagring af CO2 langt under jordens overflade. En række selskaber har tidligere i år fået tilladelse til at efterforske tre områder på land i hhv. Rydby, Gassum og Havnsø. Den gang var Thorning området også i udbud, men ingen bød ind. Det er altså i denne omgang.

Nu skal Energistyrelsen så vudere om nogle af de bud, der er kommet skal på Thorning-tilladelsen lever op til kraven. Hvis nogle af byderne bliver godkendt bliver tilladelsen til at undersøge undergrunden i første omgang givet i op til seks år med mulighed for forlængelse til i alt ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav, og det bliver konstateret egnet til at lagre CO2, har tilladelseshaver fortrinsret til at ansøge om en tilladelse til at lagre. Tilladelsen til lagring kan vare i op til 30 år med mulighed for forlængelse. 

Der er også tidligere tildelt tre tilladelser til undersøgelser med henblik på CO2-lagring i den danske del af Nordsøen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/to-selskabet-har-budt-ind-paa-co-sub-2-sub-lagring-i-midtjylland

GDPR