
I slutningen af oktober besluttede TotalEnergies chef for genopbygningen af Tyra feltet, Morten Hesselager Pedersen, at stoppe hos det franske energiselskab og dermed slippe tøjlerne for det milliarddyre genopbygningsprojekt. Hesselager var fulgt med over i TotalEnergies efter virksomhedens opkøb af Maersk Oil og har arbejdet i oliesektoren i knap 25 år.
Nu skifter olie- og gasmanden til det grønne hold. Således oplyser Morten Hesselager Pedersen på LinkedIn, at han pr. 1. december er startet hos Copenhagen Infrastructure Partners' søstervirksomhed Copenhagen Offshore Partners.
Dermed skifter han fra et stort milliardprojekt til et der, hvis projektet bliver valgt, bliver mange gang større. Hesselager får således stillingen som vice president og EPC director energy island og skal dermed stå i spidsen for VindØ-konsortiets bud på Danmarks kommende energiø i Nordsøen, som CIP er projektudvikler på.
"I dag starter endnu en fantastisk rejse, når jeg starter i Copenhagen Offshore Partners som Vice President og EPC Director for energiøprojektet VindØ. Jeg glæder mig til at møde de gode teams hos COP og CIP og vores partner Njord, og starte arbejdet med at forberede et bud der kan vinde projektet med at opføre Energiøen i Nordsøen", skriver han på LinkedIn.
Udover CIP er PensionDanmark, PFA og Andel kræfterne bag VindØ-konsortiet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.