
Thyborøn Havn har på et bestyrelsesmøde den 29. januar 2026 konstitueret sin bestyrelse for den kommende fireårige periode, hvor bestyrelsen udvides, og den siddende formand Kar Kristian bro blev genvalgt. Det oplyser Thyborøn Havn i en pressemeddelelse.
Lemvig Kommunes nyvalgte borgmester, Jens Lønberg (C), er udpeget som næstformand. Han er et af to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det andet er Chris Olesen (V), der er viceborgmester i Lemvig Kommune og tidligere direktør for Thyborøn Havns Fiskeriforening. De øvrige medlemmer fortsætter for en ny fireårig periode. Herunder tidligere borgmester i Lemvig Erikflyvholm til trods for, at han før kommunalvalget besluttede sig for at stoppe i kommunalpolitik.
Ifølge havnen styrker udvidelsen bestyrelsens politiske og erhvervsmæssige kompetencer i en periode, hvor der er fokus på udvikling af havnens infrastruktur og service for at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser i lokalområdet.
Formand Karl Kristian Bro peger på, at havnen fortsat udvikler sig blandt andet inden for offshore vindenergi som følge af investeringer i sværgodskajer og øget vanddybde. Der er desuden planer om yderligere kajbyggeri, oplags- og produktionsarealer samt yderligere uddybning af havnen.
- I Thyborøn har vi plads til meget store fartøjer, store komponenter og omfattende kajnære arealer. Vores placering direkte ved Nordsøen og de tilgængelige arealer giver os mulighed for at understøtte vores kunder både nu og langt ud i fremtiden, siger Karl Kristian Bro, der er bestyrelsesformand i Thyborøn Havn.
Bestyrelsen består fremover af Karl Kristian Bro (formand), Jens Lønberg (næstformand), Erik Flyvholm, Chris Olesen, Alfred Fisker, Susanne Nicolaisen, Rasmus Normann Andersen, Steen Bitsch og Jan From.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




























