Sverige vælger en anden vej end Danmark, når det gælder støtte i forbindelse med de rekordhøje energipriser. Mens Danmark fokuserer på en midlertidigt nedsat elafgift samt mulighed for at udskyde og udbrede dele af el- og gasregningen over flere år, præsenterede den nye svenske regering torsdag en model med tilbagevirkende kraft samt kontant støtte til de stigende omkostninger til el på i alt omkring 55 milliarder svenske kroner. Det skriver News Øresund.
Den nye svenske regering meddelte torsdag, at der vil blive udbetalt cirka 55 milliarder svenske kroner til omkring fem millioner kunder (private, organisationer og virksomheder) i elprisområde 3 og 4 i Sydsverige som kompensation for de høje elpriser. I de to nordlige elprisområder har elpriserne været lavere og berettiger derfor ikke til støtte.
Støtten vil ikke belaste det svenske statsbudget, men vil blive taget fra de såkaldte kapacitetsafgifter, som det statsejede Svenska Kraftnät opkræver, og hvor der i øjeblikket er ca. 65 milliarder svenske kroner til rådighed. Udmeldingen om el-støtte er baseret på den opgave, som Svenska Kraftnät fik overdraget fra den tidligere regering.
Svenska Kraftnäts forslag betyder, at kunder i elprisområde 4 i det sydlige Sverige vil blive kompenseret med 79 ører/kWh for forbruget mellem oktober 2021 og september 2022. I elprisområde 3 vil støtten være 50 ører/kWh, mens der ikke er støtte i elprisområde 1 og 2 i Nordsverige, hvor elpriserne er lavere.
For en almindelig villa med et elforbrug på 20.000 kilowatttimer i elprisområde 4 betyder det en støtte på 16.000 svenske kroner. Hvornår støtten vil blive udbetalt, står endnu ikke klart. Den foreslåede støtte vil nu blive testet af det svenske Energimarknadsinspektionen, men den forventes at få grønt lys.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.