DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Svanehøj vinder ordre på Northern Lights

Den nordjyske specialist i marinepumper har vundet en kontrakt på pumpesystemer til to CO2-skibe, der skal transportere CO2 til Northern Lights’ lagerfaciliteter i Norge. Virksomheden tror ordren kan åbne flere døre.
3. MAJ 2022 10.05
Carbon Capture & Storage
Ordre

I 2024 begynder Northern Lights at transportere CO2 fra både Norge og andre europæiske lande med skib til en terminal i det vestlige Norge, hvorfra det transporteres videre via rørledning til lagring i et geologisk reservoir 2.600 meter under havbunden. 

Til det formål skal der nu bygges to CO2-skibe, og her er danske Svanehøj netop valgt som leverandør af de pumpesystemer, der skal håndtere den flydende CO2, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har vundet ordren via vores mangeårige samarbejdspartner, tyske TGE Marine, som designer og leverer det samlede Cargo Handling System til CO2-skibene. TGE har valgt vores deepwell cargo gas-pumper, som de kender indgående fra talrige LPG-tankskibe, fortæller Thomas Uhrenholt Nielsen, der er Sales Director, Cargo Gas, hos Svanehøj.

Tror på flere ordrer indenfor CCS

Carbon Capture Storage (CCS) er udset som en vigtig brik i bestræbelserne på at indfri de globale klimamål. Alene i Europa var der 35 projekter under udvikling i slutningen af 2021. Derfor er der lige nu et stigende fokus på de virksomheder, der har erfaring med håndtering af flydende CO2.

Her mener Svanehøj selv, at de står stærkt på grund af virksomhedens mangeårige erfaring fra at have leveret  cargo-pumpesystemer til flere CO2-skibe siden 1990'erne. Ordren til North Lights ordren forventes at kunne åbne flere døre. 

- På grund af vores erfaring fra de forholdsvist få CO2-skibe, der er bygget indtil nu, er vi med i dialogen omkring flere af de CCS-projekter, der er på vej. Netop CCS er et af fokusområderne i vores vækststrategi, og ordren fra TGE til Northern Lights er derfor af stor strategisk betydning. Det kan blive et rigtig stort marked for os, siger Thomas Uhrenholt Nielsen. 

De to CO2-skibe til Northern Lights bygges på Dalian Shipbuilding i Kina og forventes i drift i 2024. Begge skibe får en kapacitet på 7.500 m3 flydende CO2. Svanehøj skal til hvert skib levere to stk. deepwell cargo-pumper i længder af 15 meter. Pumberne vil benytte sig af Svanehøjs multigas-teknologi, da kun har ønsket  at at pumperne også kan anvendes til håndtering af naturgassen LPG. 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/svanehoej-vinder-ordre-paa-northern-lights

GDPR