DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Svanehøj investerer for at vinde en større del af LNG-markedet

Med lanceringen af et helt nyt pumpedesign til LNG bliver Svanehøj den første leverandør på marinemarkedet, der kan tilbyde både deepwell-pumper og neddykkede pumper til fuel-systemer.
8. SEP 2022 13.30
Gas
Research & Development
Transport

Efterspørgslen på flydende gas stiger, og der bestilles flere og flere LNG-drevne skibe. Derfor bygger Svanehøj nu videre på de seneste års vækst inden for løsninger til netop flydende gas med en investering i et nyt elektrisk neddykket pumpedesign til LNG-drevne skibe. Den nye CS-pumpe (navnet er en forkortelse af cryogenic submerged) præsenteres i denne uge på SMM-messen i Hamborg, oplyser virksomheden i en meddelelse.

Svanehøj har de seneste år positioneret sig som en førende leverandør af langakslede deepwell-pumper, hvor motoren og andre elektriske dele er placeret på dæk. CS-pumpen er en neddykket pumpe, som er installeret nede i tanken. Dermed bliver Svanehøj den første leverandør i branchen, der kan tilbyde både deepwell-pumper og neddykkede pumper til elektriske fuel-systemer.

- Med den nye CS-pumpe til LNG styrker vi vores position på et marked i rivende udvikling. Vi kommer til at differentiere os fra vores konkurrenter ved at tilbyde rådgivning, der er neutral i forhold til valg af teknologi, siger Johnny Houmann, der er direktør for Sales & Projects hos Svanehøj. 

Lanceringen af CS-pumpen sker på et tidspunkt, hvor byggeriet af LNG-drevne skibe er i vækst. Ifølge klassifikationsselskabet DNV er der ved udgangen af august i alt 316 LNG-drevne skibe i operation, mens yderligere 511 skibe er i ordre. I 2021 blev der bestilt 240 LNG-drevne skibe, hvilket er flere end i de fire forudgående år tilsammen. Udviklingen er fortsat i 2022, hvor ordreniveauet ligger ca. 10 pct. højere end rekordåret 2021.

Samtidig tyder alt på, at LNG-markedet fortsætter væksten, drevet af en kraftigt stigende efterspørgsel på gas i Asien og Europa. Energirådgiveren Rystad Energy vurderer i en analyse, at de globale investeringer i LNG-infrastruktur vil vokse fra 27 mia. USD i 2022 til 42 mia. USD i 2024. Det vil medføre en kraftig øgning i LNG-produktionen, som forventes at vokse fra 380 mio. tons i 2021 til mere end 700 mio. tons i 2034.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/svanehoej-investerer-for-at-vinde-en-stoerre-del-af-lng-markedet

GDPR