
- Nord Stream blev sprængt for et år siden. Ingen har rørt en finger for at undersøge det transparent. Alt bliver fejet ind under gulvtæppet.
Bandbullen lød ifølge det russiske nyhedsbureau Tass den 15. september i Moskva, Ruslands hovedstad. Den kom fra Sergej Lavrov, Ruslands udenrigsminister.
Han har forsøgt at få FN's Sikkerhedsråd til at beslutte, at sabotagen af gasrørledningerne til Nord Stream 1 og 2 ved Bornholm den 26. september 2022 skal undersøges internationalt. Ruslands forslag blev nedstemt.
I stedet undersøger Danmark, Sverige og Tyskland særskilt sabotagen, der skete i Danmarks og Sveriges eksklusive økonomiske zoner. Rørene går fra Rusland til Tyskland, der i en anden tid havde lagt sin energipolitik op på levering af russisk gas.
I Danmark efterforsker Københavns Politi sammen med PET og FET sagen. Mandag sagde Københavns Politis presseafdeling til Ritzau, at politiet ikke har noget at sige.
Den 20. september sagde Mats Ljungqvist, statsanklageren, der leder den svenske efterforskning, til Reuters, at han håber, at han inden årets udgang kan afgøre, om der skal rejses anklager.
Læs her om sabotagen, og hvad der er kommet frem i sagen.
- Hvad skete der?
Den 26. september 2022 klokken 02.03 blev der registreret en eksplosion ved Nord Stream 2 sydøst for Bornholm. Klokken 19.03 blev der registreret en eksplosion ved Nord Stream 1. Efterfølgende blev der fundet fire huller i tre gasrør. - Var der gas i rørene?
Ja. Gassen boblede op til overfladen i adskillige dage. Nord Stream 2 var ikke i brug. Projektet er endnu ikke godkendt af Tyskland. Men dets to rør var fyldt med gas.
Sabotagen kom godt et halvt år efter Ruslands angreb på Ukraine. Rusland havde skruet ned for gassen i Nord Stream 1, hvis to rør har været i brug siden 2011. Rusland sagde, at det skyldtes mangel på reservedele på grund af vestlige sanktioner. Vesten mente, at det var et forsøg på at presse Vesten til at standse støtten til Ukraine. - Hvem er mistænkt?
Det ved vi ikke, da myndighederne er tavse. Eksperter mener, at en stat står bag. Det var en avanceret operation på dybt vand. Både politikere, medier og eksperter har været ude med spekulationer og påstande med Ukraine-krigen i centrum. - Rusland
Rørene tilhører det russiske selskab Gazprom, men hvorfor skulle Rusland sprænge sine egne rør? Det kunne være det, der i spionbøger kaldes "falsk flag". At få det til at se ud som om, at gerningsmanden er en anden.
En tese lyder, at Rusland erkendte, at det er slut med at levere gas via rørene. Så kan man ligeså prøve få noget ud af det. Der har været rapporter om russiske skibe nær sprængningsstedet kort før sabotagen. - Ukraine
Ukrainerne kunne ved at sprænge rørene hindre, at Rusland med gassen kunne afpresse Vesten til indrømmelser i krigen.
Tyske medier har citeret tyske efterforskere for mystik om "Andromeda", en lejet lystyacht. Der blev fundet spor af sprængstof om bord på yachten, der blev beslaglagt i januar. Der har været rapporter om et hold på fem mænd og en kvinde på skibet.
I august skrev magasinet Der Spiegel, at det sammen med tv-stationen ZDF har undersøgt skibets færden og besætningen. Alle spor peger i den dybdeborende undersøgelse på Ukraine. Den ukrainske ledelse har afvist at være involveret. - Vesten
Rusland har peget på Vesten og specielt USA. Joe Biden, USA's præsident, sagde i februar 2022 inden Ruslands angreb på Ukraine:
- Hvis Rusland invaderer, hvis kampvogne eller tropper krydser grænsen til Ukraine, vil der ikke længere være noget, der hedder Nord Stream 2.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.