Der er blevet taget store lunser af klimadagsordenen på COP28. Men et benhårdt slagsmål venter de delegerede, når de mødes igen næste år til COP29 Baku, Aserbajdsjan. Her skal der indgås en ny aftale om økonomisk klimastøtte til fattige lande.

- Det bliver ret intense forhandlinger om, hvor stort et beløb de rige lande vil betale til det, siger John Nordbo, klimarådgiver i NGO’en Care.

I 2009 indgik verdenssamfundet en aftale på COP15 i København om en klimastøtte på 100 milliarder dollars. Den udløber i 2025 og skal derfor genforhandles. Det er penge, der både skal gå til tilpasning for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne og til grøn omstilling.

Det har dog løbende været en udfordring at få de rige lande til at leve op til den aftale, og John Nordbo forventer ikke, at det bliver lettere næste år.

- Det bliver sindssygt svært.

De fattige lande skal hjælpes

I løbet af de seneste år har der været løbende forberedende forhandlinger, hvor rammer og forslag er blevet skitset op af parterne.

- Jeg har fulgt forhandlingerne, og jeg kan se, at amerikanerne vil gøre alt, hvad de kan, for at undgå noget der minder om forpligtelser fremover.

Hvis klimaforandringerne skal bremses, og svære konsekvenser undgås, er det nødvendigt, at de rige lande hjælper de fattige lande med at finansiere den vedvarende energi, der kan fjerne CO₂-udledning. Og den tilpasning, der gør, at udsatte stadig kan blive boende i deres hjem, siger John Nordbo.

- Vi har alvorligt brug for, at det lille kongerige Danmark begynder at tænke, at det ikke er nogen fordel for os og klimasagen, hvis ikke der kommer noget fast system og en grundlæggende struktur over klimabistanden fremover.

/ritzau/

Store finansieringsknaster venter på næste års klimatopmøde