I februar lignede det en umulig opgave. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var kommet til Washington D.C. for at underskrive en aftale om mineraler med USA's præsident, Donald Trump. Men det gik helt skævt. De to præsidenter nærmest skændtes for åben skærm, og Zelenskyj tog derfra uden en underskrevet aftale.
Nu har de to parter alligevel fundet hinanden. Endda i en mere omfattende aftale end den, der var på bordet i februar. Efter langvarige forhandlinger nåede parterne sent onsdag aften til enighed om en aftale, der omfatter både mineraler og etableringen af en genopbygningsfond.
Den er faldet på plads, kort efter at USA truede med at trække sig som mægler, fordi drøftelserne om fred og våbenhvile har stået så stille. Aftalen ses som et vigtigt skridt fremad.
Læs her mere om aftalen og dens betydning.
* Hvorfor har de indgået en aftale?
Trump har længe krævet kompensation for den omfattende amerikanske hjælp, som Ukraine har fået siden krigens begyndelse i februar 2022 under hans forgænger, Joe Biden. Trump ønskede indledningsvis 500 mia. dollar - 3300 mia. kr. - i kompensation.
Det er cirka fire gange mere, end hvad USA har udbetalt til Ukraine - omkring 120 mia. dollar ifølge Kiel Institute, som følger støtten til Ukraine.
Den udgave af aftalen afviste Zelenskyj. Han ville ikke underskrive en aftale, som "de næste ti generationer" af ukrainere ville skulle afbetale. I stedet er Ukraine gået med til, at USA får fordelagtig adgang til ukrainske mineraler og sjældne jordarter. Noget, som landet er rigt på.
* Hvad går aftalen ud på?
De to lande etablerer en genopbygningsfond, som parterne har lige stor medbestemmelse over.
Fondens overskud vil indledningsvist udelukkende blive investeret i Ukraine, som ikke vil blive bedt om at tilbagebetale nogen "gæld" for de mange mia., som USA har støttet Ukraine med i løbet af krigen.
Ukraine vil have "fuld kontrol over sin undergrund, infrastruktur og naturressourcer", siger premierminister Denys Sjmyhal.
Fonden vil finansiere mineral-, olie- og gasprojekter såvel som infrastruktur i Ukraine de første ti år af den. Derefter kan overskuddet blive fordelt mellem parterne.
* Hvad betyder det for USA's støtte til Ukraine?
Trump-administrationen kalder det for en ny form for amerikansk engagement i Ukraine, efter at den militære støtte fra USA er stoppet.
USA har nu en økonomisk interesse i Ukraine, siger USA's finansminister, Scott Bessent, der underskrev aftalen. Han siger, at den viser "begge siders" forpligtelse til at sikre varig fred.
- Denne aftale sender et klart budskab til Rusland om, at Trump-administrationen er forpligtet til en fredsproces centreret omkring et frit, suverænt og velstående Ukraine på lang sigt, siger han.
Derudover omtalte han krigen som Ruslands "fuldtonede invasion" af Ukraine. Det er ifølge AFP bemærkelsesværdigt, fordi det afviger fra den formulering om en "konflikt", som Trump-administrationen typisk har anvendt.
Ved brugen af "konflikt" har Trump indikeret, at også Ukraine bærer en del af ansvaret for krigen. Med aftalen bliver USA mere involveret i Ukraine, hvilket ifølge Trump vil gavne det krigsplagede land.
- Den amerikanske tilstedeværelse vil, tror jeg, holde en masse skidte aktører ude af landet eller helt sikkert ude af områder, hvor vi vil stå for at grave, siger Trump.
Aftalen indeholder ikke amerikanske sikkerhedsgarantier, som Ukraine har ønsket. Der står blot, at USA "støtter Ukraines indsats for at opnå de nødvendige sikkerhedsgarantier for at sikre varig fred".
Ukraines værdifulde undergrund
- Ukraine anslår, at omkring fem procent af verdens "kritiske råmaterialer" findes i landet.
- Det omfatter blandt andet 19 millioner tons grafit, der bruges til at fremstille batterier til elektriske køretøjer. Dermed har Ukraine en af verdens største reserver af grafit. I 2023 importerede USA al sin grafit.
- Ifølge Ukraines statsinstitut for geologi har landet en af Europas største reserver af litium. Efterspørgslen efter metallet er kraftigt stigende. Det er afgørende for at lave for eksempel batterier til elbiler.
- Instituttet for geologi skønner samtidig, at Ukraine har de største reserver af titanium i Europa. Det bruges i rumfart og elektronik.
- Andre elementer, der findes i Ukraine, inkluderer beryllium og uran, som er afgørende for atomvåben og -reaktorer.
- Landet har også betydelige forekomster af kobber, bly, zink, sølv, nikkel, kobolt og mangan.
- Der er også en stor forekomst af sjældne jordarter. Det er en gruppe af 17 metaller, der bruges i eksempelvis elbiler, mobiltelefoner, missilsystemer og anden elektronik. Der er ingen kendte alternativer.
- Ifølge den ukrainske regering er nogle af mineralerne i russisk besatte områder.
Kilder: BBC, ABC News, NTB, SkyNews og Ritzau.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
