DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den bevaringsværdige gård i Münzingen har fået installeret solceller fra 3S Swiss Solar Solution. Løsningen, der blev tildelt Schweizer Solarpreis i 2023, sikrer et betydeligt energioverskud og viser, hvordan solenergi kan integreres i historiske bygninger.
Schweizer Solarpreis, 2023

Schweiz viser vejen:
Solceller på bevaringsværdige bygninger?

En bevaringsværdig schweizisk gård har fået nyt liv. Med solceller integreret i taget er den blevet et eksempel på, hvordan historiske bygninger kan omdannes til energieffektive boliger uden at gå på kompromis med kulturarven.
12. FEB 2025 13.00
Energi
Erhverv
Internationalt
Research & Development

En bevaringsværdig gård fra 1814 i byen Münzingen i kantonen Bern er blevet ombygget til et moderne lejeboligkompleks med solceller på hele taget. Solcellerne, leveret af 3S Swiss Solar Solution, dækker hele tagfladen og producerer mere energi, end bygningen forbruger. Ejeren, Ueli Zaugg, besluttede at installere anlægget på grund af energikrisen. Løsningen har vundet Schweizer Solarpreis i 2023. Det skriver det schweiziske avis Der Bund.

Det ombyggede gård, rummer nu seks lejligheder og en blomsterbutik,  og er et plus-energi-byggeri. Solcellerne producerer nemlig årligt næsten 80.000 kWh, mens bygningens forbrug af el, varmt vand og varme kun ligger på 55.000 kWh. Det giver et energioverskud på cirka 140 pct. af det samlede forbrug.

- For mig stod det klart, at vores meget store tag skulle bruges til solenergi. Alt andet ville i tider med energikrise have været uansvarligt, siger Ueli Zaugg, der ejer bygningen.

Solcelleanlægget er en såkaldt "Indach"-løsning, hvor solcellerne erstatter traditionelle tagsten. Løsningen var en del af en omfattende renovering af den bevaringsværdige bygning, som krævede godkendelse fra de lokale myndigheder. 

Samtidig blev der investeret i andre bæredygtige tiltag, såsom regnvandsopsamling til butikken og haven. Samlet set har ombygningen kostet "et højt encifret millionbeløb" i schweizerfranc. I danske kroner betyder det, at hele ombygningen samlet kan have kostet cirka syv mio. franc, hvilket svarer til 55,6 mio. danske kr.

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/solceller-paa-bevaringsvaerdige-bygninger

GDPR