DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Solcellebranchen efterlyser bedre rammevilkår for grøn energi, herunder hurtigere nettilslutning og justeringer i afgiftssystemet. (Arkivfoto.)

Solcellebranchen: Regelmagere skal spille med

Solcellebranchen efterspørger bedre rammevilkår for grøn strøm, herunder hurtigere nettilslutning og ændringer i afgiftsstrukturer.
21. MAR 2025 10.02

På Dansk Solcelleforenings generalforsamling blev behovet for bedre vilkår for solkraftudbygning i Danmark sat på dagsordenen. Branchen forudser et begivenhedsrigt 2025, hvor fokus blandt andet er på tarif- og afgiftssystemer, nettilslutning og rammevilkår for lokal VE-produktion.

- Solcellebranchen ser ind i et travlt og spændende 2025, hvor fokus vil være på uhensigtsmæssige tarif- og afgiftstrukturer, hurtigere nettilslutning og bedre rammevilkår for lokal produktion af VE. Solkraft er nøglen til et energiuafhængigt EU, der kan styrke den fremtidige økonomi og konkurrenceevne, siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, i en pressemeddelelse..

Branchen peger på konkrete fremskridt, blandt andet forslag om ændrede tinglysningsregler for solceller samt mulighed for leasingfinansiering af solcelleanlæg fra juli 2025. Desuden er sagsbehandlingstiderne for nettilslutning begyndt at blive kortere, blandt andet som følge af en brancheaftale med Green Power Denmark.

Dansk Solcelleforening understreger dog, at der fortsat er udfordringer, som kræver politisk handling. Ifølge foreningen bør virksomheder kunne sælge overskudsstrøm til nabovirksomheder, ligesom husstande med solceller og elbiler ikke bør pålægges ekstra afgifter.

- Den grønne omstilling er en holdsport, og solcellebranchen har brug for, at regelmagere spiller med og skubber til de eksisterende rammer, så vi sammen kan komme videre. Virksomheder skal fx. have lov til at sælge egenproduceret overskudsstrøm til nabovirksomheder, og husstande med elbil i garagen og solceller på taget skal ikke straffes afgiftsmæssigt,  siger Flemming V. Kristensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/solcellebranchen-regelmagere-skal-spille-med

GDPR