DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Sønderborg godkender områder til vind- og solcelleanlæg

Kommunen håber nu, at interesserede vil byde ind at opstille VE-anlæg i de pågældende områder.
23. NOV 2023 13.55
Energi
Onshore
Politik
Solceller

I februar 2023 udpegede Økonomiudvalget 14 mulige områder, der skulle undersøges nærmere til vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller. Områderne indgik i det videre arbejde med Kommuneplan-forslag 2023-2035, som har været i høring. Forvaltningen er nu ved at klargøre kommuneplan-forslaget til endelig vedtagelse.
 
I den forbindelse ændres i kommuneplanen, så områderne til vedvarende energi ikke bliver rammelagt, men fremgår som perspektivområder. Et område til vindmøller i Ertebjerg er taget ud af kommuneplanforlaget på baggrund af konflikt med nationale interesser. De resterende 13 områder samt et nyt område ved Snogbækgård indgår som perspektivområder i kommuneplanen.

- Vi fortsætter arbejdet med at muliggøre grønne energiprojekter i Sønderborg Kommune over de kommende år. Men de enkelte projekter tages ud af kommuneplanen, og så fortsætter vi arbejdet med projekterne særskilt. Når der kommer ansøgninger, så sætter vi en proces i gang, hvor borgerne sikres indflydelse. Så det er ikke projekter, der skyder op ad jorden i morgen, men et arbejde, der kommer til at strække sig over flere år, siger borgmester Erik Lauritzen (S). 

Perspektivområderne signalerer, at kommunen er interesseret i at modtage projektansøgninger for områderne. Hvis der kommer konkrete ansøgninger om VE-anlæg, vil der blive lavet kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering. Desuden vil høringssvarene fra den netop afsluttede høringsproces blive inddraget.
 
- Vores mål er ikke at realisere VE-anlæg på alle 14 områder, men at understøtte det landsdækkende mål om at firedoble elproduktionen fra sol- og vindanlæg. Det er vigtigt for os, at der arbejdes med projekter, hvor der kan skabes lokalt medejerskab, så projekterne giver fordele til lokalsamfundet. Og så skal ansøgerne opfylde vores ønsker om at tage hensyn til klima, biodiversitet, beskyttelse af grundvand og landskaber, siger Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), der er første viceborgmester. 

amp

De 14 områder, som er udpeget til perspektivområder for VE-anlæg i Kommuneplanforslag 2023-2035 i Sønderborg Kommune er:  
 
Avnbøl – Perspektivområde til solceller
Avnbøløsten – Perspektivområde til VE-anlæg
Blans – Perspektivområde til vindmøller
Kværs – Perspektivområde til vindmøller
Langesø – Perspektivområde til solceller
Lysabild – Perspektivområde til solceller
Majbøl – Perspektivområde til solceller
Mintebjerg – Perspektivområde til solceller
Pøl – Perspektivområde til vindmølleudskiftning
Snogbækgård – Perspektivområde til solceller
Svenstrup – Perspektivområde til solceller
Tumbøl Søndermark – Perspektivområde til vindmøller
Ullerup Mark – Perspektivområde til vindmøller
Vester Sottrup – Perspektivområde til solceller

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/soenderborg-godkender-omraader-til-vind-og-solcelleanlaeg

GDPR