DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Skjult milliardregning til danskerne: Vind og sol presser elnettet

14. NOV 2024 9.31
Energi
Økonomi

De danske elforbrugere pungede i 2023 ud med 2,2 mia. kr. for at undgå strømafbrydelser, blandt andet fordi vindmøller og solceller i stadig flere timer om året presser elnettet til sit yderste. Regningen for at balancere elnettet er således på få år flerdoblet og forventes at vokse yderligere i de kommende år.

Det afslører tal, som Ingeniøren har fået udleveret fra det statsejede Energinet, der sekund for sekund skal matche elproduktionen med elforbruget for at undgå, at elnettet bryder sammen, så danskerne mister elektriciteten i stikkontakterne.

- Med mere vind og sol vil der oftere opstå ubalancer på elnettet, og de bliver også større, siger Kia Marie Jerichau, der er områdeleder for fleksibilitet og balancering i Energinet, der forventer en 'betydelig stigningø i behovet for systemydelser på 150 pct. frem mod 2040.

Begrebet systemydelser dækker over, at Energinet betaler for ydelser, der enten øger eller mindsker enten elproduktionen eller elforbruget.

Det kan være for eksempel være, at et fjernvarmeværk skruer op for biomassekedlen eller elpatronen, eller at ejere af vindmølle- og solcelleparker helt eller delvist standser deres produktion i en periode mod betaling. Og behovet vokser.

Frem mod 2020 svingede Energinets udgifter til systemydelser stabilt mellem 600 og 900 mio. kr. Men på to år voksede regningen til cirka det tredobbelte. Det bunder i flere ting, men især i de flere vindmøller og solceller, og selvom beløbet sidste år faldt en smule til 2,2 mia. kr., peger tendensen på, at det bliver dyrere.

Mere sol og vind giver større behov for balancering

For i takt med at Danmark nærmer sig regeringens plan om at mangedoble elproduktionen fra vind og sol frem mod 2030, koster det mere at balancere den svingende elproduktion, fordi de termiske kraftværker, som uanset vejr og vind kan skrue op og ned, udfases.

I dag løber regningen op på knap 800 kr. for hver af de omkring 2,8 millioner danske husstande, som betaler den over de såkaldte systemtariffer. Frem mod 2045 vokser beløbet alt andet lige til knap 2.000 kr. (tallet er dog forbundet med meget store usikkerheder).

Der kan imidlertid være godt nyt på vej for de danske elforbrugere, som kan komme til at slippe billigere i fremtiden. Energinet kigger nemlig lige nu på, om i hvert fald en del af regningen kan lægges over på Ørsted, Vattenfall og andre, som tjener milliarder af kroner på vindmølle- og solcelleparker.

- Vi kigger på, om byrderne fordeles på den rigtige måde. En omkostning for elsystemet skal betales af dem, der skaber den, siger Energinets Kia Marie Jerichau.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/skjult-milliardregning-til-danskerne-vind-og-sol-presser-elnettet

GDPR