DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Skatterådet vil drøfte stærkt stigende benzinpriser

Priserne for benzin og diesel er rekordhøje, og nu vil Skatterådet vurdere, om satserne for befordringsfradraget skal hæves.
8. MAR 2022 12.29

Opdateret Særligt pendlere med langt til job bliver lige nu ramt af høje benzinpriser. På grund af situationen vil det blive drøftet i Skatterådet, der har ansvaret for at bestemme taksterne på kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse, om der skal ændres ved taksterne. Det skriver Fagbladet 3F.

Men en økonomisk håndsrækning til pendlerne i form af højere fradrag kommer ikke lige med det samme. Det viser et mailsvar fra Skatterådet til Fagbladet 3F.

- Skatterådet kan beslutte ekstraordinært at ændre satserne. katterådets formand, Jane Bolander, har bedt om, at Skatterådet på næste Skatterådsmøde mere generelt drøfter udviklingen i benzinpriserne i forhold til kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse. En eventuel justering af satserne vil kunne besluttes på et senere møde, står der i mailen.

På Skatteforvaltningens hjemmeside står Skatterådet til at mødes næste gang 22. marts. Rådet mødes cirka med en måneds mellemrum.

Priserne på brændstof er steget betydeligt på det seneste, efter at Rusland har invaderet Ukraine. En medvirkende årsag er, at det fra vestlig side har været drøftet at indføre et stop for indkøb af russisk olie. Det har sendt olieprisen i vejret. Og fordi der skal bruges olie til at lave benzin, så har det også sendt benzinprisen i vejret.

Tirsdag er listeprisen for en liter benzin i underkanten af 17 kroner. Det er dog ikke nødvendigvis den pris, forbrugerne møder, når de tanker bilen.

For at lokke kunder til sænker tankstationer prisen en smule i forhold til listeprisen. Det vil sige, at forbrugerne oftest vil møde en pris, der er lavere end listeprisen.

Det er ikke kun benzinprisen, der er steget på det seneste. Det samme er prisen for diesel, som ligeledes har brug for olie til at kunne blive fremstillet.


Ritzau / amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/skatteraadet-vil-droefte-staerkt-stigende-benzinpriser

GDPR