DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Skatteminister vil understøtte elbilboom i nyt afgiftssystem

Rasmus Stoklund (S) vil i det nye år indkalde til forhandlinger om de fremtidige afgifter på elbiler.
6. DEC 2024 11.51

Regeringen arbejder målrettet på at sikre flere elbiler på de danske veje, og salget overgår allerede forventningerne fra VLAK-regeringens mål om én mio. elbiler fra 2018. Nu vil skatteminister Rasmus Stoklund (S) tage næste skridt for at fastholde udviklingen, når den nuværende aftale om lavere afgifter på elbiler udløber ved årsskiftet 2025/2026.

Ministerens fokus er klart: Den grønne omstilling skal understøttes gennem et nyt afgiftssystem, der kan træde i kraft efter 2026. Ifølge ham har det nuværende afgiftssystem allerede gjort elbiler mere attraktive og dermed bidraget til den positive udvikling.

– Jeg kommer til at bruge rigtig mange kræfter i de kommende måneder på at få indrettet afgiftssystemet på en måde, der understøtter udviklingen, siger Rasmus Stoklund. Han vil allerede i starten af det nye år invitere Folketingets partier til at diskutere fremtidens afgiftsmodel, så den kan fremme flere grønne biler på de danske veje.

En analyse fra Mobility Denmark forudser, at målet om én mio. elbiler kan nås allerede i 2028, forudsat at afgifterne fastholdes på nuværende niveau. Ministeren anerkender da også afgifternes betydning for elbilsalget, men peger samtidig på bilindustriens bidrag.

– Bilproducenterne laver elbiler i flere forskellige prisklasser, så teknologien hjælper også salget på vej. Men vi står stadig midt i en overgangsperiode, hvor vi skal balancere det samlede transportsystem, siger han.

Regeringens egne fremskrivninger peger på, at målet om én mio. elbiler først nås i 2030. Mobility Denmark vurderer dog, at antallet kan stige til 1,6 mio., hvis afgifterne fastholdes på det nuværende niveau.

jel /ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/skatteminister-vil-understoette-elbilboom-i-nyt-afgiftssystem

GDPR