DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Sigrid Friis er MEP valgt for Radikale Venstre. (Arkivfoto.)
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sigrid Friis bliver eneste dansker i EU's officielle delegation til COP29

Medlem af Europa-Parlamentet Sigrid Friis (R) er som den eneste dansker blevet valgt til at repræsentere EU ved FN's klimatopmøde, COP29.
17. OKT 2024 15.37
Klima
Navne
Politik

Når FN's årlige klimatopmøde COP29 løber af stabler fra 11. - 22. november i Baku i Aserbajdsjan bliver det Radikale Venstres Sigrid Friis eneste danske islæt i den officielle delegation fra Europa-Parlamentet. Delegationen skal repræsentere EU ved topmødet og tæller i alt 15 medlemmer fra Europa-Parlamentet. Det oplyser Sigrid Friis selv i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad og stolt over at have fået opbakning til at repræsentere EU på COP29, og det er selvsagt en stor ære som nyvalgt parlamentsmedlem. Klimakrisen er et globalt og presserende problem. Derfor er COP'en et vigtigt forum, hvor verdenssamfundet mødes for at finde sammen om løsningerne. Temperaturene stiger og voldsomme vejrfænomener, vi før betegnede som 100-årshændelser, indtræffer nu på månedlig basis, udtaler Sigrid Friis, som blev valgt til parlamentet i juni.

Målsætningen for dette års klimatopmøde er at ”levere dybdegående, hurtig og vedvarende reduktioner nu med henblik på at holde temperaturerne under kontrol og blive under 1,5C.” Ifølge Sigrid Friis skal det bl.a. ske ved en omstilling til grøn energi, og den kamp skal bl.a. tages til COP29.

- Vi er nødt til at handle i år. Ikke lige inden 2030. Heller ikke lige inden 2050. Omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi spiller en fuldstændig afgørende rolle i at sætte en stopper for den meget bekymrende udvikling. Her er COP’en, hvor også Paris-aftalen er vedtaget, afgørende, hvis vi skal have hele verden med, lyder det fra politikeren. 

Sigrid Friis er i Europaparlamentet  vice-koordinator for gruppen Renew Europe i ITRE (udvalget for energi, forskning og forsyning), medlem af ENVI (miljøudvalget) samt LIBE (udvalget for borgerrettigheder og indre anliggender).

amp

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/sigrid-friis-bliver-eneste-dansker-i-eu-s-officielle-delegation-til-cop29

GDPR