Regeringen afsætter 138 mio. kr., som skal være med til at sikre transporten af store vindmølleelementer i Danmark. Det meddelte Erhvervsministeriet fredag i en pressemeddelelse. Sammen med fire kommuner vil regeringen finansiere en udbygning af vejnettet fra Brande og Give til Esbjerg Havn. Kommunerne – Esbjerg, Vejle, Ikast-Brande og Billund – betaler udgifterne til opgraderinger af de kommunale veje, mens staten medfinansierer opgraderingen af statsvejene.
Vejnettet skal udbygges fra virksomhederne Welcon og Siemens Gamesas produktionsfaciliteter i Brande og Give til Esbjerg Havn. Til TV Midtvest tilkendegiver sidstnævnte glæde over udbyningsplanerne, da infrastrukturen i området blevet utilstrækkelig i takt med at vindmølledelene er blevet større.
"Udbygning af særtransportkorridoren til Esbjerg Havn er godt nyt for dansk udvikling samt produktion af vindmøllekomponenter, skriver Siemens Gamesa i en skriftlig udtalelse til mediet.
Virksomheden peger på, at dansk udvikling og produktion af vindmølleelementer bidrager med tusindvis af arbejdspladser, eksportindtægter og vækst – særligt i Syd-, Midt- og Vestjylland. Derfor betegner Siemens Gamesa det som positivt, at der nu politisk er prioriteret midler til at styrke forbindelsen mellem producenterne i Midt- og Vestjylland og udskibningshavnen i Esbjerg.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























