
Fem projekter inden for danskproducerede vindmøller og teknologi til Power-to-X får ny støtte fra regeringens grønne investeringsordning til projekter der samlet vil føre til investere på 4,2 mia. kr. fra de fire virksomheder, der står bag projekterne. Det oplyser Erhvervsministeriet i en meddelelse.
Det er Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som har truffet aførelse om fordelingen af de afsatte midler, efter ordningen åbnede for ansøgninger i januar 2024. Ordningen har givet mulighed for at søge op til 15 pct. af etableringsomkostningerne ved direkte tilskud.
- USA gør det. Kina gør det. Og en række europæiske lande gør det. Og så er der ingen vej udenom: vi må følge trop. Danmark er kendt for en grøn produktion i verdensklasse og den position skal vi selvfølgelig værne om og fastholde. Jeg har ikke en ideologisk forelskelse i tanken om statsstøtte, men regeringens grønne investeringsordning er født af et køligt overblik og nødvendighed, siger klima-, energi-, og forsyningsminister, Lars Aagaard (M).
Størstedelen af midlerne (537,5 mio. kr.) går til Siemens Gamesa, som vil investere i to projekter i hhv. Aalborg og Esbjerg, og forventer at skabe ca. 500 nye job størstedelen i Esbjerg, hvor der med støtte på 375 mio. kr. skal etableres fremstillings- og monteringskapacitet til offshore-naceller, kontorfaciliteter, udendørs lagerområde og transportkorridorer til at rumme øget aktivitet på Esbjerg Havn.
Virksomheden Niebuhr Gears får støtte til et projekt i Ikast, som kan skabe ca. 30-40 job, virksomheden Advanced Surface Plating får støtte til faciliteter i Randers, som forventes at skabe ca. 80 job, mens det sidste projektet Njord Assembly Lines forventes at skabe ca. 175 job i region Syddanmark, hvor præcis projekt Njord Assembly Lines planlægger at gennemføre deres projekt og hvem der står bag projektet oplyses ikke endnu af forretningsmæssige årsager.
- Med store statsstøtteprogrammer trækkes grønne milliardinvesteringer til Kina og USA. Regeringen vil forsvare og forstærke danske styrkepositioner. Det gælder bl.a. vindproduktion og PTX-teknologi. I dag sikres støtte fra den grønne investeringsstøtteordning til fem projekter, der skabes ca. 800 nye job, og samles investeres mere end 4,2 mia. kr. i nye arbejdspladser. Det er godt for Danmark og væksten i vores stærke grønne produktionsindustri, siger Morten Bødskov (S), som er erhvervsminister.
Ordningen er målrettet virksomheder, som ønsker at etablere produktionsfaciliteter inden for vindteknologi, teknologi til Power-to-X (elektrolyse) samt underleverandører til de to industrier. Der er endnu ikke truffet beslutning om eventuelle midler i 2025.
amp
Her etableres de grønne projekter
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.