
Shell har underskrevet en salgsaftale med PL ESG Denmark Co APS (Postlane Partners) vedrørende A/S Dansk Shell og Shells resterende downstream-forretning i Danmark. Aftalen omfatter også raffinaderiet i Fredericia, som har været til salg siden 2016.
Salget markerer dermed Shells exit fra Danmark.
- Frasalget sker i overensstemmelse med Shells globale strategi om at ændre vores portefølje og produkter for at opfylde vores kunders behov for renere energi, siger Robin Mooldijk, Executive Vice President, Manufacturing.
- Dette exit understøtter skiftet i vores portefølje af raffinaderier fra de nuværende fjorten til seks høj- værdi energi- og kemikalierparker, hvilket understøtter vores ambition om at være en energivirksomhed uden nettoemissioner senest i 2050, i trit med samfundets udvikling, siger han.
Shell raffinaderiet i Fredericia producerer cirka 35 pct. af det danske behov for brændstof til transport og modtager blandt andet også den danske råolieproduktion fra Nordsøen via en en 320 kilometer lang rørledning.
Hvis slaget godkendes af myndighederne, forventes det at gå igennem i andet kvartal i år.
De omkring 260 personer, der i dag er ansat hos A/S Dansk Shell, vil fortsætte under det nye ejerskab.
Frasalget efterfølger salget af Shells marketingforretning (tankstationer mv.) til Couche-Tard i 2016 og Shells upstream-forretning til Noreco i 2019. Dermed er Shell kun til stede i Danmark via franchiseaftaler.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.