Semco Maritime har siden 2016 leveret arbejdskraft til Aker BP under en rammeaftale om levering af offshore-mandskab. Det samarbejde er nu blevet forlænget med en ny kontrakt, som medfører en fortsættelse af samarbejdet i 2022-2027 med mulighed for 12 + 12 måneders forlængelse, oplyser Semco i en pressemeddelelse.
- Vi er stolte og ydmyge over den tillid, som Aker BP viser os med underskrivelsen af denne kontrakt for en ny periode, og vi vil gerne takke vores dygtige indlejede kolleger for at gøre dette muligt samt vores medarbejdere for at sikre kvaliteten i vores leverance. Aker BP er en vigtig kunde for os, og vi ser frem til bygge videre på den stærke relation og udvikle samarbejdet over de næste fem år, siger Senior Vice President, Rig & Offshore Marine, Semco Maritime, Nikolaj Vejlgaard.
Kontrakten omfatter levering af mandskab til oliefelterne Valhall, Ula, Ivar Aasen, Alvheim og Skarv. Den langsigtede aftale danner et solidt grundlag for videreudvikling og innovation med Aker BP på kommende opgaver.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.