DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Med sail-away af Hai Long 3-transformatorstationen den 8. marts 2025 nærmer projektet sig idriftsættelse.
Semco Maritime

Semco Maritime når milepæl i vietnamesisk projekt

Load-out og sail-away for offshore-transformatorstationer til Hai Long 2 og Hai Long 3 er afsluttet.
11. MAR 2025 10.35
Internationalt
Offshore

Konsortiepartnerne Semco Maritime og PTSC M&C har gennemført load-out og sail-away for den sidste offshore-transformatorstation i Hai Long Offshore Wind-projektet. Det sker efter, at de i 2022 blev tildelt EPC-kontrakten for Hai Long 2 og Hai Long 3. Det oplyser Semco Maritime i en pressemeddelelse.

Hai Long-projektet, der har en samlet kapacitet på over 1 GW, består af vindmølleparkerne Hai Long 2 og Hai Long 3 i Taiwanstrædet 45-70 kilometer fra kysten. Projektet udvikles i samarbejde mellem Mitsui & Co., Ltd., Northland Power Inc. og Gentari. Med sail-away af Hai Long 3-transformatorstationen den 8. marts 2025 nærmer projektet sig idriftsættelse. Offshore-installationen forventes at finde sted i andet kvartal af 2025.

Konsortiet har stået for design, indkøb og konstruktion af de to offshore-transformatorstationer på PTSC M&C's værft i Vung Tau City i Vietnam. Semco Maritime fremhæver samarbejdet som en vigtig faktor for projektets fremdrift.

- Det har været en fornøjelse at arbejde tæt sammen med de involverede parter i Hai Long Offshore Wind Project i de seneste år, og den stærke teamindsats med vores konsortiepartner og underleverandører på dette projekt lover godt for fremtiden, siger Senior Vice President Renewables i Semco Maritime Frank Holm.

amp
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/semco-maritime-naar-milepael-i-vietnamesisk-projekt

GDPR