DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Der er store kommunale forskelle i antallet af private solcelleanlæg.
1KOMMA5° Danmark

Se listen: Kæmpe kommunale forskelle i antallet af private solcelleanlæg

Nye tal viser stor variation i solcelleanlæg på tværs af kommuner, hvor især storbyerne halter efter.
20. MAR 2025 15.27
Solceller

Der er markante forskelle i antallet af private solcelleanlæg på tværs af landets kommuner. Rebild Kommune har flest aktive privatanlæg med 975,7 anlæg pr. 10.000 indbyggere, mens Frederiksberg Kommune har færrest med blot 1,3 anlæg pr. 10.000 indbyggere. Det viser nye tal fra Energistyrelsen, som 1KOMMA5° Danmark, som producerer solcelleanlæg, har fået indsigt i. 

- Det er voldsomme forskelle, vi ser på kommunalt plan i Danmark, men det er egentlig ikke så overraskende, da lovgivningen i de specifikke kommuner er vidt forskellig og har stor indflydelse på, hvor nemt det er at få solceller. For eksempel Frederiksberg Kommune, som ligger i bunden af listen, hvor der kræves enorme mængder dokumentation for at få en byggetilladelse til solceller, siger David Sätterman, som er adm. direktør for 1KOMMA5° Danmark.

Konkret viser opgørelsen, at der i dag er 147.076 aktive privatanlæg i Danmark, men fordelingen af anlæggene er skæv. Især kommunerne vest for Storebælt ligger i toppen, mens flere bykommuner halter bagefter.

Ifølge David Sätterman skyldes de store forskelle blandt andet kommunale krav og regler for dokumentation og byggetilladelser.

- Generelt gælder, at bykommuner med ældre bebyggelse – fx Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune – har strengere krav, mens land- og provinskommuner typisk har lempeligere krav. Det er også den generelle tendens, vi kan se i opgørelsen, siger han,

Han peger på, at særligt bykommuner med ældre bebyggelse har strengere krav, mens land- og provinskommuner generelt har mere lempelige regler. Top 10-listen over kommuner med flest privatanlæg pr. 10.000 indbyggere domineres af jyske kommuner, hvor kun Allerød og Fanø Kommune skiller sig ud som ikke-jyske. Hele listen kan ses her

Skærmbillede 2025-03-20 kl- 15-02-01  

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/se-listen-kaempe-kommunale-forskelle-i-antallet-af-private-solcelleanlaeg

GDPR