DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Mads Brandstrup, der er Senior Vice President Communication, Public Affairs and Sustainability i SAS, ser TEA som en vigtig platform i forbindelse med produktion af grønne brændstoffer.
TEA

SAS melder sig ind i Triangle Energy Alliance

Flyselskabet bliver partner i TEA, der arbejder for at udvikle PtX-teknologi og alternative brændstoffer til tung transport i Trekantområdet.
11. MAR 2026 11.37
Power-to-X

SAS er blevet partner i det offentlig-private partnerskab Triangle Energy Alliance (TEA), som arbejder for at udvikle alternative brændstoffer og PtX-teknologi i Trekantområdet. Det oplyser Triangle Energy Alliance i en pressemeddelelse.

Partnerskabet har som mål at gøre området til et nordeuropæisk centrum for udvikling af nye energiløsninger til tung transport, herunder luftfarten. Ifølge SAS kræver reduktion af udledninger fra flyvning udvikling og opskalering af alternative brændstoffer samt stabile rammevilkår for produktionen.

- Hvis luftfarten skal reducere sine emissioner over tid, kræver det, at regulering og marked udvikler sig i samme retning. Samtidig viser den nuværende situation i Mellemøsten med voldsomt stigende brændstofpriser til følge med al ønskelig tydelighed, hvor vigtigt det er, at Danmark og Europa udvikler alternativer til konventionelt flybrændstof. Produktion af alternative flybrændstoffer kræver betydelige investeringer og langsigtede rammevilkår. Udviklingen af både brændstoffer og infrastruktur er kompleks, og tempoet afhænger i høj grad af, hvordan certificering, adgang til energi og investeringsvilkår falder på plads. Derfor er TEA en vigtig platform, fordi den samler producenter, infrastrukturejere og aftagere i dialog om de praktiske forudsætninger for at skalere nye løsninger, siger Mads Brandstrup, der er Senior Vice President Communication, Public Affairs and Sustainability i SAS.

Ifølge SAS bruger et regionalfly med omkring 90 passagerer cirka 500 kg brændstof på ruten mellem Billund og København og udleder omkring 1.500 kg CO2. Dansk indenrigsluftfart forbruger årligt omkring 20.000 ton brændstof.

Efterspørgslen fra indenrigsluftfarten er dog ikke i sig selv stor nok til at drive investeringer i ny produktionskapacitet for alternative flybrændstoffer. Derfor peger SAS på behovet for stabile og forudsigelige rammevilkår, der kan understøtte investeringer i produktionen.

Ifølge TEA er der endnu ikke truffet beslutning i Europa om produktion af e-SAF, blandt andet fordi prisforskellen mellem produktion og betalingsvillighed for grønne alternativer fortsat er stor. Partnerskabet arbejder derfor for at samle producenter, infrastrukturejere og aftagere om udviklingen af nye værdikæder for grønne brændstoffer.

- Støtten skal gennemtænkes, så den bygger bro mellem langsigtede investeringer hos producenter og flyselskabernes behov for at indgå aftaler af kortere varighed om mængder, der ikke i sig selv – aftale for aftale – muliggør producenters investeringer. Incitamenter i samme liga som CCS-udbuddet, eller blot det halve, burde få bolden til at rulle på grønne brændstoffer til luftfarten, vurderer Anders Frandsen, som er bestyrelsesformand i TEA.

Trekantområdet rummer ifølge partnerskabet centrale energiinfrastrukturer og kompetencer, der kan underststøtte udviklingen af PtX og grønne brændstoffer til transport og industri.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/sas-melder-sig-ind-i-triangle-energy-alliance

GDPR