
Det tyske energiselskab RWE, der er verdens fjerdestørste producent af vedvarende energi, har meldt sig ind i Wind Denmark og træder samtidig ind i bestyrelsen hos Wind Denmark.
RWE har et VE-portfølje på 9 GW, der består af 70 pct. onshore vind og 28 pct. offshore vind. Derudover har selskabet en ambition om at have mindst 13 GW grønne projekter inden udgangen af 2022 og er klar til at investere mere end 35 mia. kr. for at nå dertil.
- Vi tror på vedvarende energi, og vi har en relativt ambitiøs eskalering af indsatser i det kommende årti, både inden for offshore og onshore vind, ligesom vi også kigger mod udviklingen af nye teknologier, f.eks. lagringsteknologier, forklarer Regional Policy Lead for Europe Local i RWE’s nyoprettede Renewables division, Frederik Andrén-Sandberg, som per 3. september 2020 er indtrådt som RWE Renewables’ repræsentant i Wind Denmark.
- Danmark er et af de vigtigste markeder for os, grundet det faktum, at man i Danmark er pionerer inden for vedvarende energi, og at de grønne tiltag og innovationsryk, der sker i Danmark, resonerer på tværs af både de europæiske markeder og de globale. Vi ønsker at være en aktiv del af denne udvikling, og bidrage til at skabe politik, der fremmer og accelererer den grønne omstilling, og det ser vi frem til at gøre gennem det nye samarbejde med Wind Denmark, siger Frederik Andrén-Sandberg.
Og det vækker da også glæde hos Wind Denmark, at man har fået så stor en europæisk spiller med ombord.
- Der er ingen tvivl om, at et koordineret samarbejde på tværs af energisektorens spillere vil lede til en mere sammenhængende og ambitiøs strategi for, hvordan vi i alle led af sektoren bidrager til at nå klimamålene, og sammen sætter baren højt for at drive teknologi- og værdikædesamarbejdet i den danske vindsektor, så vi forbliver det grønne foregangsland, som resten af verden kigger mod for viden, teknologi og praktisk erfaring, siger administrerende dirketør hos Wind Denmark Jan Hylleberg.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.