DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den russiske skyggeflåde beskrives af FN's søfartsorganisation IMO som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller. I blandt andet Finland mistænkes tankskibet "Eagle S", som er fotograferet i december, for at beskadige flere kabler i Østersøen. Det er registreret på Cookøerne, men menes at tilhøre Ruslands skyggeflåde. - Foto: Jussi Nukari/Ritzau Scanpix

Russisk selskab truer dansk medie efter artikler om skyggeflåden

Dansk chefredaktør hos Danwatch mener, at der er tale om strategisk sabelraslen fra russisk selskab.  
3. FEB 2025 9.08
Olie
Sikkerhed
Transport

Det russiske forsikringsselskab Ingosstrakh truer det danske medie Danwatch med søgsmål som følge af artikler om selskabets forbindelser til skibe i skyggeflåden. Det skriver mediet Financial Times.

Det russiske selskab har sendt et såkaldt "pre-action letter" - altså et brev forud for et muligt søgsmål. Truslerne drejer sig især om en artikel fra marts, skriver Financial Times.

Den knytter Ingosstrakh til fartøjer, som transporter russiske olie fra havne, hvor russisk olie er blevet solgt til en pris over det prisloft, som G7-landene har indført.

Ingosstrakh ønsker, at Danwatch korrigerer artikler med "faktuelt ukorrekte påstande om klientens involvering i skyggeflåden".

Skyggeflåden beskrives af FN's søfartsorganisation IMO som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Redaktør: De rasler med sablen

Danwatch er et mindre dansk medie med fokus på undersøgende journalistik. Det har arbejdet tæt sammen med Financial Times. Direktør og ansvarshavende chefredaktør Jesper Nymark mener, at der er tale om strategiske trusler mod et medie med begrænsede økonomiske midler.

- Først rasler de med sablen, hvorefter vi har noget tid til at tilpasse os. Og hvis ikke vi gør det, så kan vi ende i et søgsmål, hvor målet er at dræne os for penge, siger han til Financial Times.

Ingosstrakh er underlagt amerikanske og britiske sanktioner. Det er ikke omfattet af EU-sanktioner. Selskabet er ikke vendt tilbage på Financial Times' henvendelse om en udtalelse.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/russisk-selskab-truer-dansk-medie-efter-artikler-om-skyggeflaaden

GDPR