DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Dmitrij Poljanskij, der er leder af Ruslands FN-mission, skriver tirsdag morgen ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at korrespondancen mellem Danmark og Rusland vedrørende efterforskningen af sabotagen mellem Nord Stream 1 og 2 er blevet delt med FN's Sikkerhedsråd. (Arkivfoto).
John Minchillo/Ritzau Scanpix

Rusland deler Nord Stream-korrespondance med Danmark i FN

Lederen af den russiske FN-mission siger, at korrespondance mellem Rusland og Danmark nu er delt med FN.  
14. MAR 2023 10.13
Gas
Internationalt
Politik
Sikkerhed

Rusland har delt korrespondancer med Danmark, Tyskland og Sverige om efterforskningen af sabotagen på Nord Stream 1 og 2 med FN's Sikkerhedsråd. Det skriver lederen af Ruslands FN-mission, Dmitrij Poljanskij, på Telegram tirsdag ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

- Vi har sendt en kopi af vores korrespondance med Danmark, Sverige og Tyskland om deres nationale efterforskning til FN's Sikkerhedsråd og Generalforsamling.

- Det er en del af indsatsen for at få en FN-resolution, der skal sikre en FN-ledet international kommission, der skal se på sabotagen mod Nord Stream, skriver Poljanskij på Telegram.

Poljanskij beklagede sig i sidste uge over, at Danmark, Sverige og Tyskland ikke kommunikerer med Rusland om efterforskningen af sabotagen mod gasrørledningerne.

- Dokumenterne gør det muligt for vores kolleger i FN at se, at påstande om, at disse lande informerer os om deres efterforskning, er usande, skriver Poljanskij tirsdag på Telegram ifølge Tass.

Vi have uafhængighed kommission til at efterforske

I et interview i sidste uge sagde Poljanskij, at Rusland snart ville dele korrespondancerne med de tre lande med FN. Samtidig ville landet søge at få vedtaget en FN-resolution, der nedsætter en uafhængighed kommission, der skal efterforske sabotage på de to gasrørledninger.

I alt fire lækager opstod efter eksplosioner på de vigtige gasledninger Nord Stream 1 og 2, der løber fra Rusland til Tyskland. Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år.

Danske og svenske undersøgelser har vist, at der var tale om overlagt sabotage, men der er ikke peget på lande, der kunne stå bag eksplosionerne.

Nord Stream-sabotagen var på dagsordenen i sidste uge. Først efter en artikel i amerikanske New York Times om, at efterretninger antydede, at en proukrainsk gruppe står bag.

Siden har tyske myndigheder oplyst, at en yacht, der mistænkes for at have været involveret i sabotagen, er blevet ransaget. Yachten lagde angiveligt til på den lille danske ø Christiansø forud for sabotagen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rusland-deler-nord-stream-korrespondance-med-danmark-i-fn

GDPR