
Det er gået stærk med udviklingen af Rønne Havn, som bl.a. har udviklet sig til at blive en vigtig vindhavn i Østersøen. Det har ført til at havnen har oplevet en stor vækst i de senere år.
Den vækst satser havnen stærk på at forstætte i fremtiden, derfor er det blevet besluttet at styrke organisationen og den daglige ledelse.
- Vi står over for endnu en massiv vækstperiode, hvor der skal være en stærk forretningsmæssig og kommerciel tilgang, fokus på sikker drift og kapacitetsstyring samt på havnens strategiske infrastrukturudviklings- og byggeprojekter, siger Lars Nordahl, CEO på Rønne Havn, i en pressemeddelelse.
For at matche de øgede kommercielle muligheder har Rønne Havn valgt at styrke det forretningsmæssige og kommercielle ansvar på havnen. I den forbindelse indtræder Jeppe la Cour i en nyoprettet stilling som CCO, Chief Commercial Officer.
Jeppe la Cour har været en del af Rønne Havn A/S siden 2019, hvor han har været ansvarlig for udviklingen af Offshore afdelingen og projekterne indenfor havvind. I sin nye poistion får han til opgave at styrke alle havnens forretningsområder, som udover Færger og Bulk også tæller Krydstogt, Offshore samt udlejning af arealer og bygninger.
- Det er med stolthed, at jeg påtager mig ansvaret for at styrke det kommercielle arbejde. Jeg ser også frem til at tage en udvidet rolle i den fremtidige strategiske og ledelsesmæssige udvikling af havnen. I lyset af den stigende aktivitet på havnen er et godt og tæt samarbejde i afdelingerne og på tværs af organisationen helt afgørende, siger Jeppe la Cour.
Endnu en nyansættelse på vej
I arbejdet med at styrke ledelsesniveauet på havnen vil der også blive ansat en ny COO, der har det drifts- og vedligeholdelsesmæssige ansvar for havnen.
Opgaven omkring både drift og udvikling af havnen varetages p.t. af COO, Jørn Nygaard. Rønne Havn A/S har netop igangsat en større fremtidssikring af havnen, der over de næste knap to år skal styrke havnens position som Bornholms primære forsyningshavn og Østersøens centrum for grøn energi.
Arbejdet med at finde den rette person til stillingen som COO er gået i gang. Indtil en ny COO er på plads vil både byggearbejdet og havnedrift fortsat være samlet hos Jørn Nygaard.
Når en ny COO er på plads fortsætter Jørn Nygaard i en ny stilling som projektchef med ansvar for alle havnens større infrastruktur- og byggeprojekter.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.