DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Rønne Havn leverede et overskud på over 34 mio. kr. (Arkivfoto.)
Rønne Havn

Rønne Havn overgik egne forventninger i 2022

2022 blev et år som overgik forventningerne for Bornholms erhvervs- og forsyningshavn med vækst i flere af havnens forretningsområder.
13. APR 2023 14.02
Havne
Offshore
Økonomi

Rønne Havn formåede at levere et solidt overskud i 2022. Havnen i på øen i Østersøen leverede en omsætning på 125 mio. kr., hvilket er en vækst på 45 pct. sammenlignet med året før. Resultatet på bundlinjen endte med et overskud på 34,4 mio. kr., og dermed noget over sidste års resultat. Resultatet anses af bestyrelsen for ”tilfredsstillende”, og i en pressemeddelelse beskriver Rønne Havn A/S resultatet som bedre en forventet. 

- Det flotte resultat er i høj grad baseret på en fælles holdindsats blandt havnens medarbejdere. Det er samtidig et synligt bevis på det gode samarbejde med virksomheder på havnen, og med erhvervslivet på Bornholm som helhed. Øens erhvervsliv har store forventninger til os som forsyningshavn. Vi skal være professionelle, på forkant af udviklingen og ikke mindst fremsynede, siger Lars Nordahl Lemvigh, der tiltrådte som ny adm. direktør i foråret 2022.

Fortsat fokus på havvind

Siden den første havneudvidelse i 2019 har Rønne Havn ønsket at fungere som installations- og udskibningshavn for vindmølleprojekter i Østersøen. I 2022 har havnen både håndteret udskibning af fundamenter og komponenter til det tyske projekt Arcadis Ost 1, hvor der skal opsættes 27 Vestas-vindmøller ved den tyske ø Rügen.

- Mange lokale virksomheder har i løbet af året nydt godt af at kunne byde ind som underleverandør til offshore service, en udvikling som ser ud til at vokse i takt med at netværket ”Offshore Center Bornholm” får flere lokale virksomheder med ombord. De politiske ambitioner om hurtigere udbygning af havvind i Østersøen øger samtidig interessen for havnen i Rønne til offshore vindmølleprojekter, i de kommende år. Vi har på nuværende tidspunkt en planlagt portefølje på omkring tre GW i ordrebøgerne, så vi sikrer en kontinuerlig portefølje af projekter, siger Lars Nordahl Lemvigh.

I slutningen af 2022 færdiggjorde havnen den anden etape af havneudvidelsen, hvor den ydre mole blev forlænget samtidig med, at kaj- og projektareal i Sydhavnen blev udbygget. I forbindelse med etableringen af det nye projektareal er den gamle lossepladsgrund ved Galløkken ryddet og nyttiggjort, og anvendes nu som havneareal i tilknytning til de nyetablerede havnearealer.

- Vi kan se, at der fortsat er behov for en yderligere fremtidssikring af havnen. Derfor har vi i 2022 igangsat de forberedende arbejder, der dels kan skabe bedre besejlingsvilkår, herunder for den samfundsbegrundede færgebetjening og dermed sikre forsyningssikkerheden for Bornholm, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Arbejdet med fremtidssikringen omfatter en yderligere forlængelse af den ydre mole og fjernelse af dele af de indre moler samt en uddybning, hvorved der opnås væsentligt forbedrede besejlings- og manøvreforhold i havnen med et langt roligere havnebassin.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/roenne-havn-overgik-egne-forventninger-i-2022

GDPR