DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Rønne Havn afviser kritik af sikkerheden (Arkivfoto.).
Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Rønne Havn afviser beskyldninger om mangler i sikkerheden

I det lokale medie Bornholm.nu har kaptajner erklæret sig bekymrede over sikkerheden i Rønne Havn efter havneudvidelser. Den kritik afviser havnen dog.
20. JAN 2025 10.10
Havne
Sikkerhed
Transport

Manglede afmærkninger ved indsejlingen samt at der er utilstrækkelig belysning af dele af havneområdet. Det er nogle af de kritikpunkter, som kaptajner på Bornholmslinjens færger bringer at havnen i Østersøen ifølge lokalmediet Bornholm.nu.

"Vi har gentagne gange påpeget, at udvidelsen af havnen ville gøre arbejdet vanskeligere for vores kaptajner. Erfaringerne viser, at anløbet nu kræver større præcision, selv under moderate vindstyrker. Vi er i løbende dialog med myndighederne om mulige forbedringer," udtaler Bornholmslinjen i en udtalelse til mediet. 

Havneudvidelsen har bl.a. til formål at gøre plads til flere havvindaktiviteter på havnen, men går altså også udover forholdene for Bornholmslinjen, mener færgeselskabet.  Den kritik afviser Rønne Havn dog i en pressemeddelelse. 

"Rønne Havn er af den opfattelse, at det er ganske uberettigede anklager som rederiet fremsætter. Rønne Havn tager stærkt afstand fra de fremsatte synspunkter, og er af den opfattelse, at havnen både nu og i fremtiden er sikker at anløbe og besejle," lyder det i meddelelsen. 

Rønne Havn gennemfører i disse år en fremtidssikring af havnen bl.a. med det formål at opretholde forsyningssikkerheden på Bornholm. De sidste to etaper af dette anlægsarbejde blev påbegyndt i december 2023, og er planlagt afsluttet med udgangen af 2025.

Havnen oplyser, at man forud for anlægsarbejderne både har oprettet en task force om opretholdelse af sikker drift med deltagelse af væsentligste interessenter, der anvender havnen, herunder kaptajner fra færgeselskabet og gennemført besejlingssimulationer sammen med bl.a. flere kaptajner fra Molslinjens hurtigfærger.

Desuden deltog kaptajner fra konventionelle færger, offshore- og krydstogtskibe. Simulationerne omfattede sejlads under endog meget stærke vindforhold. Desuden blev besejlinger simuleret både under anlægsarbejdet, og for den færdige havn. Simulationerne viser, at Rønne Havn er sikker at besejle, oplyser Rønne Havn.   

"Efter artiklens oplysninger kom frem har Rønne Havn været i kontakt med Molslinjens chefkaptajn, der tillige indgår i det omtalte Task Force arbejde. Han bekræfter, at vi har et tæt samarbejde om at skabe de mest optimale forhold under besejling af Rønne Havn, herunder også at det håndteres løbende i regi af de nedsatte samarbejdsfora, og den heriboende proces for dialog og håndtering af anlægsarbejderne. Det samarbejde er vigtigt, og det ønsker vi at fortsætte. Derfor kan Rønne Havn afvise synspunkterne om, at forudsætningerne for at sejle sikkert i havnen ikke er til stede" skriver Rønne Havn.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/roenne-havn-afviser-beskyldninger-om-mangler-i-sikkerheden

GDPR