Hedebølger, oversvømmelser, tørke, skovbrande og intensiverede tropiske cykloner. Det er blot nogle af de hyppigt voksne vejrfænomener, som Den Meteorologiske Verdensorganisation, WMO's, årlige rapport advarer imod.
Og klimaets tilstand for 2023 bærer ildevarslende nyt med sig, konkluderer organisationens rapport om den globale klimatilstand, der udkom tirsdag. Rapporten beskriver de temperaturrekorder, som blev målt i 2023, og de generelle klimaforandringer, som er blevet observeret. Og den viser, at flere klimarekorder endnu en gang er blevet slået i negativ forstand.
WMO-rapporten bekræfter, at 2023 er det varmeste år nogensinde målt. Og 2023 er desuden en del af den varmeste tiårige periode, vi nogensinde har haft.
Overordnet bekræfter rapporten, hvad man har vidst et stykke tid. Sådan lyder det fra Rasmus Anker Pedersen, som er klimaforsker og enhedsleder ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
- Men vi forventer jo ikke nødvendigvis, at hvert enkelt år skal være varmere end det foregående, siger han.
WMO: Rød alarm for verden
Konklusionerne i den nye rapport får WMO's generalsekretær, Celeste Saulo, til at slå "rød alarm for verden."
- Klimaforandringer handler om meget mere end temperaturer. Det, vi var vidne til i 2023, giver anledning til særlig bekymring, siger hun i en pressemeddelelse.
Hvis man kigger på for eksempel afsmeltningen fra gletsjere eller den samlede havniveaustigning, kan man også se, at udviklingen går hurtigere, end den har gjort tidligere. Det forklarer Rasmus Anker Pedersen.
- Det er selvfølgelig et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til, at vi ikke alene ser en fortsat udvikling, men det tager også til i tempo, siger han.
Rapporten fremhæver også netop "den hidtil usete havvarme, gletsjertilbagetrækning og tab af havis i Antarktis". På en gennemsnitlig dag i 2023 var næsten en tredjedel af det globale hav ifølge rapporten udsat for en marin hedebølge.
Det kaldes det, når havoverfladetemperaturen over en længere periode ligger over det normale. Det skader de vitale økosystemer og fødevaresystemer.
Og mod slutningen af 2023 havde over 90 pct, af havet oplevet hedebølgeforhold på et tidspunkt i løbet af året, konkluderer rapporten.
Havniveauet vil stige
De gletsjere, der bruges som global reference, led sidste år det største tab af is siden 1950 ifølge rapportens foreløbige data. Det er drevet af ekstrem afsmeltning i både det vestlige Nordamerika og Europa. Ifølge Rasmus Anker Pedersen ved vi, at havniveauet fortsat kommer til at stige.
- Men hvor meget og hvor hurtigt afgøres af, hvor store mængder af drivhusgasser vi udleder fra i dag og frem, siger klimaforskeren.
Det er noget, som ikke mindst Danmark kan komme til at mærke.
- Vi er et fladt land med en lang kystlinje, og det stigende havniveau er en af de ting, vi kommer til at forberede os på i fremtiden, siger Rasmus Anker Pedersen.
WMO-rapporten viser også, at antallet af mennesker, der lider under fødevareusikkerhed på verdensplan, er mere end fordoblet. Tallet er gået fra 149 millioner før covid-19 pandemien til 333 millioner i 2023. Vejr og ekstremt klima er måske ikke den grundlæggende årsag, men de er skærpende faktorer, fastslår rapporten.
Ifølge DMI's klimaforsker påvirkes det af hyppigheden og voldsomheden af det ekstreme vejr. Rasmus Anker Pedersen forklarer, at det er forskellige typer vejrhændelser, afhængigt af hvilken del af verden vi kigger på.
- Er man afhængig af landbrug for eksempel, så er både tørker og oversvømmelser noget af det, der kan være en risiko for fødevareproduktion, siger han.
Mere VE-produktion gør en forskel
Der er dog et spinkelt lys for enden af tunnelen, påpeger WMO's rapport. For produktion af vedvarende energi fra sol, vind og vand steg sidste år. Ifølge Rasmus Anker Pedersen gør de grønne løsninger "uden tvivl en stor forskel".
- Vi kender mange af de løsninger, der skal til for at reducere udledningerne. Men vind- og solenergi løser ikke udfordringen alene. Vi er nødt til at kigge på alle dele af vores samfund og finde løsninger, der kan reducere vores udledning.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
