DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Rente på nul vender tilbage til Schweiz som første land i Europa

Modsat mange andre centralbanker kæmper den schweiziske med for lav inflation. Derfor sænkes renten til nul.  
19. JUN 2025 15.44
Internationalt
Økonomi

Den schweiziske centralbank, SNB, har torsdag sænket sin rente med 0,25 procentpoint til nul procent. Det oplyser SNB i en pressemeddelelse.

Dermed bliver Schweiz det første land i Europa, som igen har en rente på nul procent. Modsat mange andre centralbanker kæmper den schweiziske med, at inflationen i landet er for lav.

Centralbanken påpeger i forbindelse med rentesænkningen, at inflationspresset er aftaget sammenlignet med det foregående kvartal. I februar var inflationen op 0,3 procent, mens den lød på minus 0,1 procent i maj, skriver SNB. Faldet skyldtes især prisudviklingen på turist- og olieprodukter.

Ved at sænke renten ønsker SNB, at imødegå det lavere inflationspres.

Stærk valuta hjælper

Ifølge seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk bliver inflationen i Schweiz trukket ned af importerede varer, fordi schweizerfrancen er stærk.

- Schweizerfrancen fungerer som en sikker havn på finansmarkederne, og investorerne søger derfor mod Schweiz, når bølgerne går højt på markederne, skriver han i en kommentar.

Den seneste tids uro og usikkerhed i forbindelse med Trumps toldtrusler og situationen i Mellemøsten har derfor fået investorer til at købe op i schweizerfranc, forklarer Kim Blindbæk.

Når schweizerfrancen bliver styrket over for andre valutaer, bliver importerede varer billigere at købe for borgere i Schweiz. Kim Blindbæk påpeger også, at Schweiz har en lang historie med lav inflation. I 2022, hvor Europa var præget af høj inflation, toppede inflationen i Schweiz på 3,5 procent.

I Danmark toppede inflationen i oktober 2022 på 10,1 procent.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/rente-paa-nul-vender-tilbage-til-schweiz-som-foerste-land-i-europa

GDPR