DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Danmark bør ikke tillade udvikling af nye olie- og gasfelter, lyder det fra Greenpeace Danmark. (Arkivfoto.)
Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix

Danmark er det "mindst sorte får":
Rapport viser at alle nordsølandenes olie- og gasplaner bryder Parisaftalen

Med de nuværende olie- og gasplaner vil ingen at de olie- og gasproducerende lande i Nordsøen kunne leve op til Parisaftalens mål. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport som organisationen Oil Change International har udgivet med bidrag fra bl.a. Greenp
12. MAR 2024 10.37
Gas
Klima
Natur
Olie

De fem største olie- og gasproducerende lande i Nordsøen, Norge, Storbritannien, Danmark, Holland og Tyskland fejler i bestræbelserne på at tilpasse deres olie- og gasproduktion til Parisaftalen.

Det er ifølge Greenpeace konklusionen i rapporten, Troubled Waters: How North Sea Countries Are Fueling Climate Disaster, der i dag offentliggøres af organisationen Oil Change International med bidrag fra blandt andre Greenpeace, oplyser miljøorganisationen i en pressemeddelelse.

Til trods for, at alle fem lande har underskrevet både Parisaftalen og den seneste aftale fra COP28 om at omstille væk fra fossile brændsler, så er ikke et eneste af dem på vej til at udfase deres olie- og gasproduktion i tråd med det afgørende 1,5 gradersmål påpeger rapporten. Tværtimod viser rapport, at hvis man betragter Nordsølandene som én samlet enhed, så rangerer vi som verdens syvende største olie- og gasproducent - lige efter Kina.

- Resultaterne i denne rapport understreger det presserende behov for afgørende handling fra Nordsølandenes regeringer. Manglende håndtering af disse problemer underminerer ikke kun de internationale klimamål, men sætter også hele planetens beboelighed på spil, siger Silje Ask Lundberg, som er campaign manager hos Oil Change International.

Greenpeace: Danmark har taget vigtige skridt

Danmark skiller sig ifølge rapporten ud som det nordsøland, der har har gjort mest for at tilpasse sin olie- og gaspolitik til Parisaftalen. Nordsøaftalen, der blev vedtaget i 2020, satte retning for en afslutning på den danske olie og gas æra med et stop for nye statslige licensrunder. Men aftalen indeholder forskellige “smuthuller”, der fortsat tillader udvikling af nye olie- og gasfelter og som potentielt holder den danske fossilproduktion over niveauet fra 2023 i mere end ti år ud i fremtiden. Det skal der laves om på, mener Greenpeace. 

- Danmark var med til at danne BOGA, et af de vigtigste diplomatiske initiativer inden for global klimapolitik i årtier. Her udfører dansk klimadiplomati et beundringsværdigt og vigtigt internationalt arbejde. Alligevel er regeringen ved at tillade, at vi herhjemme begynder ny olie- og gasproduktion i Hejre-feltet. Produktion, der vil løbe helt frem til 2047. Det er en potentiel katastrofe, som skal stoppes, lyder det fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark.

Greenpeace opfordrer Danmark til at lukke disse smuthuller, øjeblikkeligt standse al udvikling af nye olie- og gasfelter, og herunder afvise ansøgningen fra INEOS om at begynde produktion i det danske Hejre-felt.

- At åbne nye felter nu vil ikke blot gøre det det sværere for os at nå 1,5 gradersmålet. Det vil også sætte BOGAs troværdighed på spil, siger Helene Hagel. 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rapport-viser-at-alle-nordsoelandenes-olie-og-gasplaner-bryder-parisaftalen

GDPR