DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Rapport: UK's udgifter til nedlukninger vil stige

Ifølge Oil and Gas UK vil udgifterne til nedlukninger af offshore-brønde komme til at stige de kommende år.
3. DEC 2020 13.47

Nedlukningsomkostningerne i den britiske olie og gasindustri vil stige i de kommende år. Det forudser Oil and Gas UK i deres rapport: Decommissioning Insight 2020. 

Frem mod 2026 forventes det ifølge rapporten, at de årlige investeringer i nedlukningssektoren vil stige til 1,5 mia. GBP. De totale udgifter til nedlukninger vil i 2020'erne løbe op i 15,1 mia. GBP. 

I 2020 estimerer Oil and Gas UK, at nedlukningsomkostninger vil udgøre cirka 10 pct. af de samlede investeringer i industrien på den britiske kontinentalsokkel, som forventes at være på 10,9 mia. GBP. 

1.616 brønde skal muligvis lukkes ned 

Der ligger et stor nedlukningsarbejde i de kommende år. Oil and Gas UK har udpeget 1.616 off-shorebrønde, der potentielt skal lukkes ned frem mod 2030.

Rapporten forudser, at 727.525 tons platforme og 407.855 tons konstruktioner skal nedlægges de næste ti år. 

I 2020 har nedlukningsaktiviteten været lavere end de seneste år. Der er i alt blevet lukket 115 brønde. Samtidig er har det kun været fire prøveboringer i de britiske farvande. Det er det laveste antal siden 1970'erne.

I 2021 forventes antallet af årlige nedlukninger at stige til mellem 215 og 280 om året frem mod 2026.

amp  

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rapport-uk-s-udgifter-til-nedlukninger-vil-stige

GDPR