
De nordjyske havne kan spille en nøglerolle i forhold til ind- og udskibning af CO2 til lagring, som bunkringsterminal af grønne brændstoffer og som grønt vækstcenter for CCUS. Det viser en ny rapport, som Niras har lavet på foranledning af det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2Vision.
Analysen skaber et overblik over det samlede potentiale for CCUS på Frederikshavn Havn, Hanstholm Havn, Hirtshals Havn, Port of Aalborg og Skagen Havn og belyser hvilke roller, havnene kan spille i den forbindelse.
Ifølge rapporten har især tre havne i form af Hanstholm Havn, Hirtshals Havn og Port of Aalborg et stort potentiale og store ambitioner indenfor forskellige områder af CCUS-dagsordenen.
De tre havne favner tilsammen hele skiven indenfor de tre roller, analysen tager afsæt i; CO2-terminal, grøn tankstation og grønt vækstcenter for CCUS. oplyser CO2Vision i en pressemeddelelse.
- Analysen viser, at der er et enormt potentiale i de nordjyske havne, når det handler om CCUS og CCS. Det er vigtigt, at vi samarbejder om at få skabt de nødvendige rammebetingelser, så havnene bliver omdrejningspunkt for de nye, grønne industrier, der opstår i de kommende år, siger direktør for Hirtshals Havn Per Holm Nørgaard.
I Hirtshals har man en god beliggenhed ift. at lagre CO2 i Nordsøen, og under paraplyen Greenport Scandinavia, som er et samarbejde mellem bl.a. Hirtshals Havn, Aalborg Portland, Ineos, Evida, Wintershall og Biocarb, samarbejder man allerede om fangst og lagring af CO2 fra 2025. Herudover har man planer om en CO2-rørledning fra Aalborg til Hirtshals.
PtX-fokus hos Port of Aalborg
Hos Port of Aalborg ser man store potentialer i følgeindustrien til CCUS, herunder erhvervspark og testcenter for producenter af teknologi, komponenter mv. til CCUS.
Særligt fremtidens grønne brændstoffer spiller en stor rolle hos Port of Aalborg, som for nyligt har taget imod et demonstrationsanlæg, til produktion af eks. brint og e-metanol. Derfor glæder man sig også over rapporten konklusioner.
- Det er en god og grundig analyse af de nordjyske havnes potentialer. Den understøtter, at hvis vi står sammen på tværs af kompetencer og geografier, har vi i Nordjylland en styrkeposition, hvor vi havne kan indtage en ledende rolle i den grønne omstilling, siger CEO hos Port of Aalborg Kristian Thulesen Dahl. Han fortsætter:
- Vi bliver bekræftet i, at det er rigtigt at satse på både PtX, fremtidens grønne brændstoffer og CO2 lagring. Lige nu er vi specielt godt forberedt til at indtage rollen som grønt vækstcenter for CCUS – her er vores samarbejdspartnere i særdeleshed længst fremme.
CO2Vision er det nordjyske erhvervsfyrtårn, som skal gøre Nordjylland til international foregangsregion for CO2-fangst, -anvendelse, -transport og -lagring i 2030.
Konsortiet bag CO2Vision består af: Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen UCN, Energy Cluster Denmark, Green Hub Denmark, Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord, Evida, Norddanmarks EU-Kontor, Business Region North Denmark og Erhvervshus Nordjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.