
I dag indgik regeringen et bredt forlig i Folketinget om at fange op til 34 mio. tons CO2 og lagre den i Danmarks undergrund. Politikerne kalder det en klimateknologisk landvinding og afgørende for at de danske klimamål. Men den holdning bliver langt fra delt af Rådet for Grøn Omstilling, som er en afhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet.
- Det er en meget umoden, kostbar, usikker og stærkt energikrævende teknologi. Der er betydelig risiko for, at politikernes gyldne løfter aldrig bliver indfriet, og at skatteydernes penge bliver spildt på en fangstteknologi, der ikke leverer hurtigt nok, siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller.
RGO har i et større notat gennemgået de internationale erfaringer med CO2-fangst, og politikernes ambitioner med at fange CO2 fra biomassekraftværker, affaldsforbrændingsanlæg og den energikrævende industri. Teknologien er langt mindre effektiv og langt dyrere, end det er blevet lovet, lyder det fra miljøorganisationen.
- Man binder store offentlige midler på at støtte dyre CO2-fangstanlæg, der kan øge energiforbruget på et tidspunkt, hvor vi snarere burde spare på energien. Fangstanlæggene koster typisk 13-44 pct. ekstra på energiregningen på de værker, der installerer det. Og det kan så få en social slagside, fordi en højere energiregning som regel rammer lavindkomstgrupperne relativt hårdere, lyder det fra Bjarke Møller.
Anbefaler at satse på andre teknologier
RGO anbefaler, at politikerne slår koldt vand i blodet og udskyder de to nye planlagte udbudsrunder i 2024 og 2025, og at forligskredsen revurderer beslutningen tidligst i 2030.
I stedet vil RGO have politikerne til at hæve CO2-afgiften og indfaser den hurtigere end allerede aftalt. I stedet for i de næste syv år at bruge 26,8 mia. kr. på to enkeltprojekter anbefaler RGO, at man i stedet øger investeringerne på andre grønne teknologier.
I stedet for at bruge flere milliarder af skattekroner på CO2-fangstanlæg på et for tidligt tidspunkt kan man få meget mere for pengene ved at fremme energibesparelser, at lave en hurtigere opskalering med sol- og vindenergi, støtte flere varmepumper og at sætte strøm til alle sektorer,” siger Bjarke Møller.
Rådet anbefaler, at Danmark i de næste fem til ti år også satser mere på den naturbaserede CO2-fangst, som har langt lavere omkostninger end f.eks. CCS.
De vurderer, at der kan opnås store klimagevinster ved at plante mere skov, at plante flere træer i byerne, at udtage og vådlægge alle lavbundsjorde, at omstille landbruget til mere plantebaseret produktion - samt hurtigt at aftrappe afbrændingen af fast træbiomasse på kraftværkerne. Det vil være langt billigere og mere effektivt, vurderer RGO.
Rådet for Grøn Omstilling oplyser desuden at man torsdag d. 21. september en større analyse af de internationale erfaringer med CO2-fangst og lagring, der giver et bud på, hvordan Danmark for færre penge kan opnå en langt større klimagevinst
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.