Det bliver journalist og tidligere chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen samt direktør for Tænketanken Europa Bjarke Møller, der overtager posten som direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Det oplyser miljøorganisationen i en pressemeddelelse.
Bjarke Møller er blevet valgt på baggrund af sin viden om dansk politik, europæiske forhold og ikke mindst grøn omstilling, lyder det fra Rådet for Grøn Omstillings forperson, Tue Damsø, som er meget tilfreds med at have fundet en ny direktør.
- Bjarke Møller er selv en markant profil i den offentlige debat om den grønne omstilling. Derudover har han den ledelsesmæssige erfaring, der skal til for at drive og sikre rådets plads i et grønt NGO-landskab under forandring, siger Tue Damsø.
Bjarke Møller er glad for bestyrelsens beslutning om at ansætte ham, og ser frem til at tage fat på opgaven som direktør.
- Aldrig tidligere har den grønne omstilling været vigtigere for os som samfund, så jeg glæder mig utroligt meget til at tage fat på arbejdet i Rådet for Grøn Omstilling. Jeg har dyb respekt for den store viden og høje faglige kvalitet, som Rådet har takket være mange dygtige fagmedarbejdere, siger den kommende direktør.
Bjarke Møller tager 1. juni over efter Claus Ekman, der stopper i Rådet for Grøn Omstilling d. 1. maj efter fire år på posten.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.