
En hyppig seismisk overvågning er afgørende for sikker og permanent lagring af CO2. Derfor har konsortiepartnerne bag Project Greensand udviklet en ny seismisk overvågningsteknologi specifikt til projektet, og den har indtil nu vist sig succesfuld. Det bringer glæde i konsortiet bl.a. hos TGS, som som bidrager med lydkilder og måleudstyr til målingerne.
- Sikkerhed, fleksibilitet og innovation er en del af vores DNA hos TGS. Det demonstrerer vi endnu en gang i Project Greensand. Sammen med vores partnere har vi vist, at tre seismiske undersøgelser kan udføres med få ugers mellemrum i vintersæsonen i Nordsøen. Operationerne var ekstremt effektive og blev afsluttet på få timer, siger Tone Holm-Trudeng, NES - Director Offshore Subsurface Solutions hos TGS.
Den nye teknologi sikrer hyppigere kontrol af Nini West-feltet på Nordsøen, mens der samtidig opnås mindre påvirkning af miljø og klima. Sammenlignelige seismiske målinger offshore bliver traditionelt foretaget med års mellemrum, men nu kan målingerne foretages med uger og måneders mellemrum.
Overvågningsteknologien er særligt udviklet til Project Greensand, og den udgør i sig selv et teknologisk nybrud. Den fungerer ved at undersøge lydbevægelser på nøje udvalgte punkter på havbunden over reservoiret. Ved at sammenholde data fra de udvalgte punkter med tidligere beregninger af reservoirets udformning, bliver det muligt at sige præcis, hvor CO2'en befinder sig i reservoiret, og hvordan den bevæger sig.
- Under den første lagring af CO2 kom det frem, at denne metode med spot-måling udgør en af de vigtigste innovative teknologier i Project Greensand. Vi er derfor meget glade for at se teknologien blive en realitet med overvågningerne og de succesfulde resultater, siger Andreas Szabados, Asset Manager Denmark, Wintershall Dea.
Project Greensands foretog den første lagring af CO2 i den danske undergrund i Nini-feltet den 8. marts i år.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.