Et år er gået, siden Rusland invaderede Ukraine. Som konsekvens heraf har en lang række lande straffet Rusland med sanktioner, der i omfang er uden fortilfælde for en økonomi af Ruslands størrelse. Men hvilken effekt har sanktionerne haft?

Der er fire grunde til, at bunden endnu ikke er gået ud af den russiske økonomi, skriver den amerikanske professor Peter Rutland i en artikel hos The Conversation, bragt på Videnskab.dk. Han har forsket i sovjetisk og russisk økonomi i mere end 40 år.

Sanktionerne mod Rusland omfatter blandt andet, at vestlige virksomheder har trukket sig ud af landet, russiske aktiviteter i udlandet er blevet indefrosset, der er forbud mod eksport af teknologi til Rusland og køb af russisk olie og gas er kraftigt reduceret.

Det har gjort rigtig ondt på visse russiske sektorer. Luftfart og bilproduktion har oplevet et fald på 80 procent i produktionen som følge af mangel på importerede komponenter, skriver Peter Rutland.

Men samlet set har Rusland været i stand til at stabilisere økonomien. Ved udgangen af 2022 var faldet i Ruslands bruttonationalprodukt (BNP), det vil sige værdien af landets årlige produktion, på blot 3 procent, skriver professoren.

Olie- og gasindtægter holder hånden under økonomien

Den første grund til, at økonomien ikke brister, er ifølge Peter Rutland, at Rusland stadig tjener styrtende på gas og olie:
Rusland bruger ganske vist mere end 300 millioner dollars om dagen på krigen, men i store dele af 2022 tjente Rusland 800 millioner dollars hver dag på eksport af energi.

Alene i krigens første måneder steg de globale oliepriser med 50 procent, så selvom den russiske olie- og gaseksport til Europa faldt i 2022, steg indtægten fra salg af energi til 168 milliarder dollars for året, det højeste niveau siden 2011.

Den anden grund er, at Rusland stadig har kunder i butikken. De lande, der har valgt at sanktionere Rusland, tegner sig kun for omkring 60 procent af verdens økonomi.

De resterende 40 procent handler fortsat med Rusland. Eksempelvis Indien og Kina, der køber endnu mere russisk olie og gas end før, skriver Peter Rutland.

Tredje årsag, skriver han, er, at Ruslands økonomi er trænet til den her slags kamp. Regeringen har planlagt krigen i mange år, og den har også lært at leve med og omgå de sanktioner, der blev indført efter annekteringen af Krim i 2014.

Den fjerde og sidste årsag handler om, at blandt andet oligarker (de russiske rigmænd, der støtter Putin) fortsat er loyale over for Rusland, selvom flere har mistet store dele af deres formuer.

Peter Rutland ser dog også tegn på en ny tendens. I januar 2023 skabte et kraftigt fald i olie- og gasindtægterne et underskud på 38 milliarder dollars på blot én måned.

Hvis tendensen fortsætter, vil den russiske regering finde det stadig sværere at fortsætte med at finansiere krigen, som året skrider frem.

amp

Professor: Derfor har sanktioner mod Rusland ikke virket