Alle pile peger på, at der er brug for akut politisk handling, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bremse klimaforandringerne.
Reformer og afgifter er nødvendige, hvis Danmark skal nå i mål med at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030, viser analyser.

Men regeringen handler alt for lidt og for langsomt, lyder kritikken fra forskere, Klimarådet, klimaaktivister og oppositionspartier. Det skriver Videnskab.dk. Sløvsindet kan skyldes, at regeringen frygter vælgernes reaktion på beslutninger, der gør det dyrere at være dansker.

- Vi skal have en klimapolitik, som 80 pct. af danskerne kan se sig selv i, sagde klimaminister Lars Aagaard (M) i hvert fald for nylig i et interview i DR’s P1.

Giver det mening, at regeringen venter med at træffe beslutninger, indtil vælgerne af sig selv ændrer holdning og begynder at gå ind for klimaafgifter? Nej, viser forskning: Vælgerne bakker op, hvis de politiske ledere går foran og viser retningen.

- Politikere kan aktivt påvirke vælgernes holdninger. De behøver ikke sidde og vente på, at befolkningen bakker op. Vores forskning viser, at mange vælgere ændrer holdninger, alt efter hvilke udmeldinger der kommer fra de politikere, de stemmer på, siger Rune Slothuus, der er professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (AU).

‘Motivated reasoning’

Rune Slothuus og kollegaer har lavet flere undersøgelser, som viser, at politikere har magt til at påvirke vælgernes holdning. Et eksempel blandt flere er afskaffelsen af efterlønnen. Mange Venstre-folk skiftede holdning til efterlønnen og bakkede op om at afskaffe den, efter at den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre foreslog afskaffelsen i 2011, viser et studie.

I forbindelse med den aktuelle diskussion om, hvorvidt regeringen bør handle akut og gennemføre klimapolitiske tiltag, selv hvis der ikke er bred opbakning i befolkningen, mener Rune Slothuus, at man kan udlede to relevante pointer af studierne:
At politikerne kan påvirke vælgernes holdninger ved at vise lederskab, og at vælgerne især lytter til budskaber fra det parti, de stemmer på.

I et forsøg, der endnu ikke er publiceret, har Rune Slothuus og kollegaer målt folks holdninger til CO₂-afgifter i landbruget. Her ser de, at Venstre-vælgere, som traditionelt er imod afgifter i landbruget, bliver mere positive overfor dem, hvis de får at vide, at deres partileder går ind for at indføre den slags skatter, fortæller forskeren. Hvis partierne bliver bredt enige og sammen går foran, er det sandsynligt, at de kan få befolkningen med sig.

- I samfundsvidenskaben er der virkelig stærk evidens for, at den politiske elite kan flytte en opinion, når den går forrest. Hvis partierne siger, at sådan er det, så følger vælgerne med. Man kalder det ‘motivated reasoning’, og der er ikke noget nyt i, at det forholder sig sådan, siger Kasper Møller Hansen.

- I Danmark er der også flertal i befolkningen for, at der skal handles for at bremse klimaforandringerne. Spørgsmålet er, hvordan folk reagerer, hvis de bliver tvunget til at skære ned på deres forbrug, eller hvis de ikke længere kan finde dansk svinekød i køledisken, afslutter Martin Bisgaard.

amp

Politisk ledelse kan få vælgere til at skifte holdning til klimaafgifter