Når klimaministeren undlader at dele centrale oplysninger om forsinkelser og fordyrelser i elnettet, er det ikke blot et politisk problem. Det rejser også alvorlige spørgsmål om lovgivningen – nærmere bestemt klimaloven.
I sin årlige redegørelse om klimaeffekter den 4. december 2024 undlod klimaministeren at nævne en afgørende analyse fra Energinet. Den viste, at udbygningen af de såkaldte ”motorveje” i elnettet er ramt af både store forsinkelser og markante meromkostninger. Heller ikke udfordringerne på havvindmarkedet – dagen før fristen for bud på 3 GW i Nordsøen – blev nævnt.
Tværtimod lagde ministeren vægt på implementeringen af tidligere politiske aftaler og fremhævede blandt andet energiøerne, PtX-projekter og udbygningen med 6 GW havvind. Udfordringerne med økonomien i visse projekter blev kun nævnt i forbifarten.
Men fælles for alle disse grønne initiativer er, at de forudsætter ét: adgang til elnettet. Når dette halter, påvirker det hele fundamentet for den grønne omstilling.
Klimaloven kræver handling – og fuld åbenhed
Klimaloven fra 2020 fastlægger, at Danmark skal reducere udledninger med 70 pct. i 2030 og være klimaneutral senest i 2050. Loven pålægger ministeren en såkaldt handlepligt: Hvis kursen mod målene ikke holder, skal der sættes nye initiativer i gang.
Men Folketinget kan kun vurdere, om handlepligten er overholdt, hvis det får det fulde billede. Og det fik det ikke. Det rejser et alvorligt problem: Når centrale oplysninger tilbageholdes, fratages Folketinget muligheden for at kræve handling – eller i yderste konsekvens udtrykke mistillid.
Den 20. december 2024 – altså efter den mangelfulde redegørelse – indgik et flertal i Folketinget en ny aftale om hurtigere udbygning af elnettet. Men spørgsmålet er, om denne beslutning blev truffet på et oplyst grundlag.
En udfordring for den parlamentariske kontrol
Hvis ministerens redegørelse ikke giver et retvisende billede af situationen, kan det ses som et brud på klimalovens bestemmelser om redegørelse og handlepligt. Det er ikke blot en teknisk fejl – det udfordrer selve den demokratiske kontrol med klimapolitikken.
Det er i dette lys, at et flertal i Folketinget nu overvejer at udtrykke mistillid til klimaministeren efter samrådet den 9. april 2025.
Kenneth Løvenskjold Andreasen er ph.d.-stipendiat og cand.jur. ved Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor han arbejder på en afhandling om klima- og energiret.
DOI.dk har modtaget følgende skriftlige kommentar fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet:
- Redegørelsen skal jf. klimaloven omhandle effekterne af den samlede klimapolitik. Redegørelsen har i praksis baseret sig på seneste klimafremskrivning fra april 2024 samt effekter af indgåede politiske aftaler resten af året. Der indgår derfor ikke ændringer i øvrige forudsætninger, der kan have betydning for drivhusgasudledninger, herunder justeringer i udrulning af elnettet, lyder det fra ministeriet, der fortsætter:
- Det bemærkes i øvrigt, at ministeriet ikke vurderer, at Energinets forsinkelse af 1-2 GW har betydning i forhold til 2030-klimamålet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
