Producerer vi strøm med kulkraft i Danmark, trækker det ned i vores klimaregnskab. Men bruger vi ‘sort’ strøm fra Tyskland, gør det ikke.
Og hvis der ikke meget snart sker noget drastisk, vil Danmark kun nå målet om en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 ved netop at bruge sort strøm produceret i vores nabolande. Det viser helt nye beregninger udarbejdet for Ingeniøren af tre centrale parter i energiomstillingen.
Ifølge beregningerne kommer Danmark til at mangle, hvad der svarer til produktionen fra mellem halvanden og tre en halv af nutidens allerstørste havvindmølleparker. Og manglen bliver større, hvis der bliver etableret mindre sol- og vindkraft end forudsat, hvilket meget tyder på lige nu.
Skal kursen ændres, er der akut behov for beslutninger, for etableringen af store vindmølleparker tager seks-otte år, lyder det fra Klimarådet:
- Selvfølgelig betyder det noget, om vi klarer det selv eller belaster andre landes klimamål med en nettoimport af el. Vi kan dårligt påstå at være foregangsland, som klimaloven jo siger, vi skal være, hvis vi ikke kan håndtere vores egen grønne elproduktion, siger medlem af Klimarådet, professor emeritus i energiøkonomi ved DTU, Poul Erik Morthorst.
Energistyrelsen: 2030 er ikke en deadline for grøn strøm
Beregningerne er foretaget af konsulentvirksomheden Ea Energianalyse, sektorfællesskabet Wind Denmarks og brancheorganisationen Dansk Energi, og Ea Energianalyse kommer frem til den største mangel på VE-kapacitet i 2030, nemlig 15,2 TWh.
Energistyrelsen afviser, at 2030 overhovedet er en deadline for at være selvforsynende med grøn strøm nok til at nå klimamålene. Og styrelsen mener ikke, den kan regne på en eventuel mangel på grøn strøm uden et politisk signal om, hvilken VE-andel Danmark skal have til den tid.
Det er ikke lykkedes Ingeniøren at få en kommentar fra Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen (S) inden deadline. Han er til FN-klimakonferencen COP26 i Glasgow, hvor han er med til at lede et centralt forhandlingsspor om at holde den globale opvarmning under 1,5 grad.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.