
Der har været gang i udforskningsboringerne på den norske sokkel i første halvår af 2021. Således har der været 17 prøveboringer, hvilket har resulteret i otte fund i Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet, melder den norske myndighed Oljedirektoratet.
Hvor store fundene er i de otte brønde er endnu usikkert, men de anslås til sammen at indeholde 62 mio. standard kubikmeter olieækvivalenter. Det er eksempelvis dobbelt så meget olie og gas som Goliat-feltet i Barentshavet, der har en anslået tilbageværende mængde på 31 mio. standard kubikmeter olieækvivalenter.
Yderligere positivt er det ifølge det norske Oljedirektorat, at fundene er gjort i områder, der er tæt på andre felter og dermed eksisterende infrastruktur, hvilket vil gøre det omkostningseffektivt at udvinde ressourcerne.
Oljedirektoratet forventer også høj aktivitet i resten af året. Således er det planen, at der i alt skal foretages 40 udforskningsboringer i hele 2021 mod 31 i 2020.
- Udforskningen har stor betydning for den langsigtede værdiskabelse på soklen. Tilføjelsen af olie- og gasressourcer fra nye fund som dem, vi har set indtil videre i år, er nødvendige for at undgå et brat fald i industriens aktiviteter efter 2030. Uden nye fund kan produktionen falde med over 70 pct. i 2024 sammenlignet med 2020, siger Torgeir Stordal, der er direktør for teknologi og sameksistens i oljedirektorat.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.