
Energiselskabet OK giver nu mulighed for at støtte foreningslivet på flere måder. I det nye sponsorkoncept kan foreninger og sportsklubber modtage støttekroner, når der bliver opladet elbil på en offentlig lader, brugt strøm derhjemme eller tanket brændstof. Det skriver OK i en pressemeddelelse.
Siden 1989 har det været muligt at støtte en udvalgt klub eller forening, når der blev tanket brændstof på en af OK’s tankstationer. Nu udvides OK konceptet.
- Vi er ikke længere bare et brændstofselskab, vi er et energiselskab, og det skal vi tilpasse vores sponsorkoncept efter, siger Anders Knudsen, der er markedsdirektør i OK.
Flere kan støtte med nyt koncept
Med det nye koncept støtter man stadig, når man tanker brændstof, men også ved både opladning på farten og brug af strøm i hjemmet med en elaftale fra OK.
Støtten ved tankning er fortsat 5 øre pr. liter, mens støtten ved opladning bliver 5 øre pr. kWh på OK’s offentlige ladestandere, og elforbruget i hjemmet giver 1 øre pr. kWh.
- Vi er rigtig glade for, at det nye sponsorkoncept er på plads, for det sikrer, at foreningerne kan få støtte fra flere, ikke mindst det stigende antal elbilister. Støtten er vigtig for mange klubber og foreninger – og den er også en vigtig del af OK’s DNA, siger Anders Knudsen.
- Vi ved, at mange har set frem til og efterspurgt muligheden for også at støtte ved opladning og el, så vi er meget tilfredse med, at det nu er muligt, siger han.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.